Stadig flere smittes med TB

International tuberkolosedag markeres verden over i dag. Også i Nuuk markeres det med udstilling og undervisning i, hvordan man kan undgå TB. ANtallet af smittede her i landet har været stigende de senere år.

Det er 149 år siden bakterien, der forårsager tuberkolose blev opdaget. Dagen markeres med oplysningskampagne og udstilling. - Leiff Josefsen

Offentliggjort

Hold god håndhygiejne. Host ved ærmet. Spyt ikke på gaden. Og kontakt sundhedsvæsenet ved vedvarende symptomer på sygdom.

Disse råd kunne lige så godt handle om forebyggelse mod coronavirus. Men rådene bruges til forebyggelse mod smitte af tuberkolose i Grønland og har været brugt i en årrække.

Grønland har tidligere haft succes med næsten af udrydde den smitsomme lungesygdom.

Men sundhedsvæsenet oplever en stigning af tilfælde af tuberkolose de seneste år, og sygdommen synes ikke at kunne udryddes igen lige med det samme.

- Særligt i Grønland har vi været udfordret, for det har vist sig at være svært at udrydde tuberkolose i her i landet, fortæller Martin Hønge Olsen, medarrangør af arrangementet for international tuberkolosedag.

Tilfælde af TB:

  • 2020: 79 (ikke endeligt kvalitetssikret)
  • 2019: 63
  • 2018: 52

Oplysning og udstilling

For at markere dagen og for at gøre opmærksom på smitterisiko og symptomer, har det grønlandske sundhedsvæsen arrangeret en udstilling i Katuaq i dag onsdag i tidsrummet kl. 10.00-19.00.

Borgere kan blandt andet lære mere om symptomer, se historiske udstillinger om arbejdet med bekæmpelse af tuberkolose i Grønland og opleve fotoudstilling udarbejdet af en lokal skoleklasse i Nuuk.

Tuberkolosesygeplejerske Michael Gerfelt fortæller, at smitte med tuberkolose sker overalt i landet. Men især ses smitten ofte i Tasiilaq, Sydgrønland og Nuuk.

- Sygdommen smitter ved dråber. Man kan gøre meget for forebyggelse ved at holde god håndhygiejne, holde godt indeklima og gøre ofte rent derhjemme. Men en del af udfordringen ligger i, at der nogen steder bor mange mennesker i små hjem. Så er der stor risiko for, at man smitter resten af husstanden, fortæller Michael Gerfelt til Sermitsiaq.AG.

Høj dødelighed

På verdensplan dør omkring 1,6 millioner mennesker årligt med tuberkolose. Første gang i 2020 var infektionssygdommen overgået af en anden sygdom, nemlig coronavirus, hvor dødsfald relateret til Covid-19 lå på omkring to millioner.

I Grønland er dødeligheden med tuberkolose relativt lavt.

Tuberkolosesygeplejersken fortæller, at arrangementet vil slutte af med et rødt lysshow ved Katuaq. Flere andre steder i verden er der også rødt lysshow i dag, hvor landemærker belyses med rødt.

Powered by Labrador CMS