KL

DK

Sprogundervisning: For meget grammatik - for lidt tale

Der skal lægges mere vægt på det aktive brug af sprog i undervisningen, skriver en ekspertgruppe.

Det er vigtigere, at de små børn leger med sproget end at det er hundrede procent korrekt. (Arkivfoto)
Walter Turnowsky
Offentliggjort

Sprog skal bruges, for at man lærer dem. Det er lidt populært sagt en af de centrale problemstillinger, som en international ekspertgruppe om tilegnelse af sprog peger på.

- Sprog skal i højere grad bruges til kommunikation, oplevelse og engagement og ses som ressource og ikke som problem. Desuden skal sprog være noget, man er i gang med at lære gennem dets brug, snarere end noget man bare kan (eller ikke kan), lyder således en af anbefalingerne fra ekspertgruppen.

Gruppen blev nedsat af det forrige Naalakkersuisut og har haft til opgave at undersøge, hvordan elevernes kundskaber i grønlandsk, engelsk og dansk kan styrkes.

Eksperternes anbefalinger

  1. Sprog skal i højere grad bruges til kommunikation, oplevelse og engagement og ses som ressource og ikke som problem. Desuden skal sprog være noget, man er i gang med at lære gennem dets brug, snarere end noget man bare kan (eller ikke kan). Dette gælder også den måde, elevernes sprogkundskaber vurderes pa.
  2. Sprogundervisningen skal på én gang tilgodese opbygningen af elevernes kommunikationsfærdighed inden for det enkelte sprog og i de relevante genrer, og samtidig i sine metoder dels indarbejde den kompleksitet, der består i at skelne mellem modersmål, andetsprog og fremmedsprog, og dels stimulere til udnyttelse af elevernes flersprogede ressourcer.
  3. Børnenes glæde og stolthed over grønlandsk skal styrkes med inddragelse af deres erfaringer og indsigter. Undren, nysgerrighed, oplevelse, kreativitet og leg med sproget og med udtryksmåder er vigtigere – især for de yngste – end grammatisk viden og korrekthed. Mundtligheden skal styrkes gennem kommunikation om relevante emner baseret på elevernes erfaringer og hverdag.
  4. Elevernes beherskelse af skriftsproget og deres sproglige bevidsthed spiller en vigtig rolle for deres identitet som unge. Valg af temaer og varierede udtryksformer er centralt i grønlandskfaget. Grønlandsk populærkultur kan med fordel inddrages.
  5. Engelsk har stigende betydning og kan på sigt indføres som 1. fremmedsprog, men dette kræver en forberedelse af lærere, metoder og materialer. En forbedret netadgang og it-baserede tilgange i engelskundervisningen og evt. enkelte andre fag vil kunne bidrage til dette. Undervisningsmaterialer på engelsk kan evt. anvendes i andre fag.
  6. Danskkundskaber er fortsat centrale for uddannelse og beskæftigelse, og de er vigtige i forbindelse med grønlænderes kontakt med Skandinavien og det øvrige Norden. Dansk skal primært betragtes som fremmedsprog, og pædagogikken tilpasses hertil.

Og en af de ting, som de fire eksperter fra Island, Grønland, Canada og Danmark peger på er, at børnene ikke i tilstrækkelig grad lærer rent faktisk at bruge sprogene.

- Blandt de indtryk, vi har hæftet os ved, er at undervisningen i høj grad er tekst- og grammatikbaseret. Der arbejdes overraskende lidt med elevernes produktive sprog (tale og skrive) og meget lidt med aktiviteter knyttet til opbygning af ordforråd og vendinger, der angår elevernes interesser og hverdag.

Legende indlæring

Og den vægtning skal vendes rundt, hvis sprogundervisningen skal have større succes.

- Elevernes nysgerrighed og lyst til at bruge sproget skal fremmes mest muligt, også selv om dette i perioder kan betyde mindre fokus på korrekthed, hedder det i rapporten.

Eller sagt på en lidt anden måde: det skal ganske enkelt blive lidt sjovere at lære sprog - og det gælder både modersmålet og fremmedsprogene.

Grønlandsk er fundamentet

Det er dog en sikker omgang med modersmålet, der er en forudsætning for at lære fremmedsprog - og modersmålet er for den overvejende del af eleverne grønlandsk.

- Stolthed og glæde over sproget er en vigtig bestanddel i sprogfag, og tilmed kan sikkerhed i modersmålet med den rette undervisning overføres til bedre tilegnelse af de efterfølgende sprog, hedder det i rapporten.

Og især når det gælder grønlandsk, skal indlæringen i de små klasser være langt mere legende og kreativ.

- Børnene skal opmuntres og motiveres til at tale, fortælle, lege med rim og remser, synge og skrive på grønlandsk, uanset deres sproglige baggrund. Det er således vigtigt, at alle børn, der vokser op i Grønland, får lejlighed til at lære grønlandsk, og at undervisningen kan differentiere mellem elevgruppernes behov og forudsætninger.

Dansk er fremmedsprog

Når det gælder dansk, så peger eksperterne på, at det stadig for ofte undervises, som om det er elevernes modersmål - hvilket gælder for de færreste

- Dansk skal primært betragtes som fremmedsprog og pædagogikken tilpasses hertil. Dog skal undervisningen også kunne rumme elever med dansk som modersmål.

For få engelsklærere

Når det gælder om at gøre engelsk til første fremmedsprog i stedet for dansk, så mangler der både materialer men frem for alt kvalificerede lærere. Naalakkersuisoq for uddannelse, Vivian Motzfeldt (S) foreslår, at man tilkalder lærere fra engelsksprogede lande. Ekspertgruppen vurderer dog, at det i sig ikke er nok.

- Besøg af engelsktalende lærere vil kunne bidrage til denne udvikling, men ikke erstatte værdien af lærere, der både kan engelsk og grønlandsk.

samfund indland
Powered by Labrador CMS