Sprog: Fornem pris til 19-årige Josephina
- Det var vildt overvældende, og jeg fik også nogle tårer i øjnene, fortæller 19-årige Josephina Østeril Nitter Sørensen om den decemberdag, hvor det blev afsløret, at hun var vinder af forskerspireprisen, som Københavns Universitet står bag.
Forud for prisen på 20.000 kroner var gået knap et års arbejde med at lave en synopsis med et forskningsdesign, der beskriver projektet.
- Det sværeste var nok at få ideen til, hvad emnet skulle være, fortæller Josephina, der blev opfordret af hendes samfundslærer på gymnasiet om at deltage.
- Det startede for knap et år siden, og vi var fire fra klassen, som syntes, at det kunne være spændende at deltage. Ja, vi har støttet hinanden i hele det langstrakte forløb, fortæller Josephina, der endte med at formulere en projekttitel, der rammer ned i et vigtigt debatemne i Grønland:
Sprogets betydning
”Sprogets betydning for identitet og tilhørsforhold i Grønland”
I projektbeskrivelsen indleder Josephina med at sætte rammen for forskningsprojektet med følgende ord:
”Jeg er født og opvokset i Nuuk hvor jeg har boet det meste af mit liv, men jeg snakker ikke flydende grønlandsk og jeg er ikke den eneste. Det er svært at finde præcise tal på hvor mange grønlændere og lokale der ikke snakker flydende grønlandsk, men fænomenet er velkendt i Grønland og ligger ofte op til heftig debat under navnet ”Sprogdebatten”. For hvordan er det muligt ikke at kunne snakke modersmålet i det land man er født og opvokset i, og hvordan påvirker det den enkeltes identitet og tilhørsforhold til Grønland?”
Unges identitet
Hun skriver videre, at hensigten er at undersøge, hvordan det påvirker de unge i Nuuk ikke at kunne tale flydende grønlandsk, særligt med henblik på identitet og tilhørsforhold.
”Jeg vil derfor dykke ned i hvordan det egentlig føles ikke at kunne tale sit eget modersmål, særligt når sprog fungerer som en vigtig identitetsmarkør for nationalitet og tilhørsforhold. Sproget er nemlig med til at definere hvem vi er, hvor vi kommer fra og hvilken gruppe vi tilhører, men hvordan bliver disse faktorer påvirket, når man mister sit modersmål?”
Tillige handlede projektet ikke mindst om at undersøge, hvordan unge bruger sproget til at signalere en grønlandsk identitet, hvilket der kom en 14 sider lang rapport ud af med kapitler som teori, afgrænsning, metodevalg, udførelse og konklusion samt litteraturliste og bilag.
Blandt andre nominerede inden for kategorien humaniora blev Josephinas projekt den endelige vinder.
Surrealistisk følelse
- Efter at have brugt så lang tid på opgaven var det en surrealistisk følelse, der fyldte én. Men stolt bliver man, når det går op for én, at andre forskere har læst ens opgave og fundet den så vigtig, at den skulle vinde, siger Josephina, der understreger, at hun har lært meget om forskningsprocesser.
Hun skulle under forløbet finde en forsker, som kunne komme med input til projektet, og hun er taknemmelig for den hjælp Camilla Kleemann-Andersen ydede under processen,
Hun går i dag på 3.G med samfundsfag og engelsk på A-niveau på Odense Katedralskole efter et forløb forud med efterskoleophold på Broby Efterskole, et 1. G-forløb på GUX i Nuuk, hvorefter hun kom på et udvekslingsophold i en mindre by 2 ½ times kørsel fra Toronto i Canada, hvorefter turen gik til Odense, hvor hun kunne holde venskabet med efterskolevennerne ved lige.
Fremtidsplaner
- Men jeg glæder mig vildt meget til at komme hjem igen til Nuuk, afslører hun over for Sermitsiaq.AG.
Fremtidsplanerne er ikke endelige. Men hun vil aftjene fire måneders værnepligt, når gymnasiehuen og festerne er overstået næste sommer.
- Så vil jeg flytte hjem til Nuuk og tage et sabbatår, hvor jeg skal have indkredset, hvad jeg skal uddanne mig til, fortæller Josephina.
Fritiden
Selve forskerspire-projektet fokuserer på det at udpege og formulere et projekt. Der er således ikke lagt op til at gennemføre et egentligt forskningsstudium.
- Men hvem ved? Måske vil jeg kaste mig over emnet om nogle år, siger Josephina, der nu har fuldt fokus på at få afsluttet sin gymnasieuddannelse, mens fritiden bruges på venner, gymnastik, svømning, løb og få læst nogle bøger.