Spørgetime: Stigende priser og sexchikane til debat

Hvordan vil krigen mellem Rusland og Ukraine og de stigende priser på forskellige dagligvarer påvirke borgerne i landet? Tænker Naalakkersuisut i ekstraordinære ydelser til borgerne, hvis priserne ryger til vejrs?

Og hvordan vil Naalakkersuisut sikre, at medarbejderne kan føle sig sikre mod sexchikane i større virksomheder?

KNI-direktør: Fødevarepriserne bliver mærket af konflikten

Det var nogle af de spørgsmål, som medlemmer i Inatsisartut ønskede svar på, da Naalakkersuisoq for Finanser og Ligestilling, Naaja Nathanielsen (IA) stillede op til en spørgetime onsdag klokken 10.00.

- Vi kan ikke undgå at bemærke, at priserne stiger i EU på grund af krigen mellem Rusland og Ukraine. Priserne i EU er steget med 7,5 procent. Det er selvfølgelig bekymrende. Men vi skal huske, at vi står bedre stillet, og grunden er, at vi endnu ikke har mærket prisstigning på brændstof, siger Naaja Nathanielsen.

Vi holder likviditeten

Det var både Agathe Fontain (IA), Emanuel Núko (N), Harald Bianco (IA) og Mariia Simonsen (IA), der stillede spørgsmål omkring prisstigninger, landskassens likviditet set i lyset af verdenssituationen og muligheden for ekstraordinære ydelser til borgere, hvis priser på dagligvarer stiger til vejrs.

- Lige nu ser det godt ud for landets økonomi. Vi har en god likviditet. Men det betyder ikke, at vi skal bruge alle pengene i landskassen nu, for vi må prioritere hårdt for at have en god økonomi. Også i fremtiden. Vi ved ikke, hvordan krigen udvikler sig, og vi ved heller ikke, om der kommer endnu en pandemi i den nærmeste fremtid, siger Naaja Nathanielsen og tilføjer, at priserne på dagligvarer i Grønland er steget 0,2 procent og at Naalakkersuisut følger verdenssituationen tæt.

De 0,2 procent er tal fra Grønlands statistik pr. 1. januar 2022 sammenlignet med samme dato sidste år. Der er den seneste tid sket en yderligere prisstigning på flere dagligvarer.

Bøder ved sexchikane

Andre presserende spørgsmål, som Inatsisartut ønskede at tale om, mens Naalakkersuisoq for ligestilling stod til rådighed i talerstolen var konsekvenser ved sexchikane på arbejdspladsen.

Her påpegede Kuno Fencker (S), at prominente figurer i Grønland er blevet retsforfulgt for at have krænket kvinder.

Han og andre medlemmer af Inatsisartut ønskede at vide, hvad Naalakkersuisut vil gøre for mere ligestilling på arbejdspladsen, og om virksomheder bør få bøder, når medarbejdere har været indvolveret i sexchikanesager:

- Sagerne er meget aktuelle. Det vi kan kigge på er, om der kan ske ændringer i ligestillingsloven, arbejdsgiverloven og kriminalloven. Her kan vi rette henvendelse til Danmark for at skærpe kriminalloven. Men en anden ting, som vi også bør kigge på med alvor er, at der bør ske ændring i vores adfærd, så sexchikane kan undgås, siger Naaja Nathanielsen.

Paragraf om sexchikane

Hun understreger, at debatten omkring bøder til virksomheder er spændende, men uddyber ikke, om Naalakkersuisut vil følge Inatsisartuts forespørgsel.

Hun kom heller ikke med et konkret svar på, om Naalakkersuisut vil lave et lovudspil der gør, at personer der anklages for sexchikane fremover kan blive stillet for retten i stedet for at bruge paragraffen om blufærdighedskrænkelse, som den er blevet brugt tidligere.