Spørgetime: Bygdeudvikling, forfatningskommission og sprog

Formanden for Naalakkersuisut, Múte B. Egede, stod for skud til spørgelystne Inatsisartutmedlemmer til spørgetimen.

Formanden for Naalakkersuisut, Múte B. Egede besvarede Inatsisartuts spørgsmål fra talerstolen i dagens spørgetime.
Offentliggjort

Forårssamlingens sidste dag blev startet med en spørgetime, hvor medlemmer i Inatsisartut fik mulighed for at få uddybet Naalakkersuisuts mål og visioner af formanden for Naalakkersuisut, Múte B. Egede.

Formanden uddybede blandt andet Naalakkersuisuts visioner omkring udvikling af bygder og yderdistrikter, og oplyste, at Naalakkersuisut planlægger at gennemføre et seminar for bygderne til efteråret.

- Naalakkersuisut er lydhøre omkring ønsker om udvikling af bygder fra borgerne. Ved seminaret får vi mulighed for at lytte til udviklingsbehov, og derved begynde arbejdet med strategier og planer for bygder, sagde formanden for Naalakkersuisut, Múte B. Egede.

Han understregede dog, at ikke alle ønsker vil kunne opfyldes, men at der vil være prioriteringsarbejde i udviklingen af bygder og mindre bosteder.

Stor udskiftning i forfatningskommissionen

Både Aqqalu Jeremiassen (A) og Kune Fencker (S) diskuterede forfatningskommissionen med formanden for Naalakkersuisut.

Atassuts Aqqalu Jeremiassen påpegede overfor formanden for Naalakkersuisut, at et paragraf-37 svar viser, at der er stor udskiftning af personalet i forfatningskommissionen. Forfatningskommissionen blev etableret i april 2017, hvor der er normeret otte ansatte. Her fem år efter har sekretariatet haft i alt 21 ansatte samt fem studentermedhjælpere. I øjeblikket er der ansat fem medarbejdere og en studentermedhjælper.

Forfatningskommissionen har bedt om et halvt til et helt års længere periode til deres arbejde. Múte B. Egede svarede ikke på Kuno Fenckers spørgsmål om, hvornår borgerne skal stemme om et selvstændigt Grønland, og om Selvstyret allerede er i gang med arbejde for at anmode den danske stat om forhandling omkring Grønlands mulighed for at blive løsrevet fra Rigsfællesskabet.

Sprog i det offentlige

Selvstyrejede aktieselskaber har været til debat i Inatsisartut under denne forårssamling. Som tillæg til debatten ønskede to medlemmer i Inatsisartut at vide, hvilken politik Naalakkersuisut har for deres aktieselskaber og om Naalakkersuisut vil arbejde for, at borgere fremover kan henvende sig og får svar fra disse selskaber på deres eget sprog.

- Naalakkersuisut vil arbejde på en politik for selvstyreejede aktieselskaber, og dermed opdatere den ældre politik fra 2012. Det er vigtigt, at Inatsisartut er med i arbejdet, og derfor kan partier forvente at blive indkaldt til møder og forhandling efter forårssamlingen, oplyste Múte B. Egede.

- Vi finder det endvidere vigtigt, at borgere skal kunne henvende sig og få svar på deres eget sprog, grønlandsk. På nuværende tidspunkt kan borgere henvende sig til INI A/S på grønlandsk, og blive serviceret på deres sprog. Når Inatsisartut har ønske om, at det samme skal gælde for andre selvstyreejede aktieselskaber, så skal Naalakkersuisut arbejde for at rette henvendelse til de og viderebringe anmodningen, sagde Múte B. Egede.

Powered by Labrador CMS