fordomme

Spørgeskema skal afdække viden om Grønland

I finansloven for 2018 er der afsat 500.000 kroner til en undersøgelse af danske unges kendskab til Grønland.

Offentliggjort

Hvor meget - eller måske snarere hvor lidt - ved danske unge om Grønland?

Det skal en spørgeskemaundersøgelse nu afdække. På næste års finanslov i Danmark er der afsat 500.000 kroner til at gennemføre sådan en undersøgelse. Det er Aaja Chemnitz Larsen (IA), der under sine møder med finansminister Kristian Jensen (V) har fremført ønsket om en sådan undersøgelse.

- Jeg besøgte for eksempel en skole og kunne konstatere, at de unge ikke ved ret meget om Grønland. Det var faktisk chokerende, så lidt de vidste, sagde hun under forhandlingerne til Sermitsiaq.AG.

LÆS OGSÅ: Dansk finanslov skal bruges til at bekæmpe fordomme

Polarskolen er et initiativ, der de seneste tre år er rejst rundt på de danske folkeskoler for at fortælle om Grønland. Og også her undrer skolens grundlægger, Gregers Gjersøe siger de danske elevers lave vidensniveau om Grønland og grønlændere.

- Det er selvfølgeligt glædeligt at der er behov for Polarskolens undervisning, som netop fokuserer på at øge viden og kendskab til Grønland, Rigsfællesskabet og Arktis, men det er også interessant at spørge hvorfor ved danske skoleelever egentlig så lidt om Rigsfællesskabet og Arktis? skriver han i en pressemeddelelse.

Også han bakker derfor op om undersøgelsen.

- Med undersøgelsen får vi dokumenteret vidensniveauet, og det er et godt grundlag at arbejde videre ud fra, skriver Gregers Gjersøe.

Polarskolen udarbejder undervisningsmateriale og gennemfører øvelser på folkeskoler i Danmark. Men indsatsen bør nå længere ud end folkeskolen, mener han.

- Der er brug for endnu mere undervisning om Grønland igennem folkeskoler, gymnasier og generelt i samfundet.

- På den måde kan man i langt højere grad formidle viden og forståelse til de kommende generationer. Det vil med tiden skabe forståelse og nuancere viden om grønlændere i Danmark.

- Det har vi en forpligtigelse til i Danmark, overfor vores unge

Bestyrelsen i Polarskolen arbejder frivilligt og der søges fondsmidler til Polarskolens udbredelse.

Powered by Labrador CMS