Spøgelsesgarn: Kæmpe oprydningsplan på vej
Fiskere og andre interesserede har med hjælp fra miljøfonden gennemført årlige opsamlinger af spøgelsesgarn. Selvom de har samlet meget af det tabte garn og redskaber der ligger på havbunden, er der stadig massive problemer efterladte fiskeredskaber. Det har fået Naalakkersuisut til at iværksætte en ny strategiplan.
Den nye strategiplan er ifølge Naalakkersuisoq for miljø, Kalistat Lund (IA) nu på tegnebrættet. Den skal supplere og bygge videre på indsatsplanen fra 2021 for tabt og efterladt fiske-, fangst- og jagtudstyr.
- Vi er alle, men ikke mindst fiskere og fangere meget interesseret i at få renset havbunden samt få samlet flydende garn og udstyr, det gælder især på de vitale indenskærs fiskeri - og fangstområder, så jeg er optimistisk med hensyn til at vi i fællesskab kan blive enige om den store handlingsplan, understreger Kalistat Lund overfor Sermitsiaq.AG.
Hidtil har enkelte borgere, herunder fiskere og fangere, alene eller flere sammen, fået midler til sporadiske oprydninger igennem miljøfonden. Men denne gang vil Naalakkersuisut altså satse på den helt store oprydning for at få fjernet hvad der ikke hører til havet og i særdeleshed havbunden:
- Det har hjulpet rigtigt meget at enkelte initiativtagere har benyttet sig af miljøfondens midler, men det er ikke nok, for alle de tabte og efterladte udstyr på havet generer fiskeri- og fangsterhvervene, og derfor er vi nu igang med at se på hvordan vi kan realisere den helt store oprydningsplan.
Den nye strategiplan bliver lavet i samarbejde med Naalakkersuisoq for fiskeri og fangst.
Rapportering vigtigt
I februar 2023 meddelte Naalakkersuisut at fiskerne nu kunne rapportere mistede fiskeudstyr til indhandlingsstederne. Rapporteringerne skal så blive samlet og registreret hos Grønlands Fiskeri Licens Kontrol, GFLK.
Men i maj 2023 konstaterede Naalakkersuisut at muligheden med rapportering af mistede samt fundne ikke blev brugt af fiskerne og fangerne som forventet. Derfor blev fiskerne og fangerne opfordret til at benytte sig af muligheden for at rapportere til GFLK.
Men uagtet manglende rapporteringer, er Naalakkersuisut ufortrødent igang med at udforme den store strategiplan, hvor såvidt alle redskaber vil blive taget i brug, eksempelvis rapporteringspligt, enten når man selv mister udstyr eller når man finder tabt og efterladt udstyr.
- Det er vigtigt at vi alle hjælper hinanden, vi skal lave en plan, hvor oprydningsarbejdet vil fordre til etapevise og stedvise midlertidige stop for fiskeriet, dertil har vi brug for en fælles forståelse med erhvervet, fortæller Kalistat Lund.
Vil hente inspiration i Norge
Netop fordi tabt og efterladt udstyr på havet er et global problem, har Naalakkersuisut i første omgang kikke på succeshistorier fra andre lande om hvordan de gennemfører arbejdet for at holde især fiskeriområderne rene for affald.
Kalistat Lund fortæller at Naalakkersuisut især har godt øje til hvordan de håndterer problemet i Norge:
- I Norge, som også er en stor fiskerination, har de formået at opbygge et system op, hvor omkring 95 procent af tabt og efterladt garn bliver rapporteret. Vi må erkende at vi her i landet mangler en god og brugbar rapporteringssystem.
Kalistat Lund peger på en 5-årsplan som udgangspunkt og med op til 40 millioner kroner. Han understreger at det er en stor plan, hvor fiskeriet også vil blive påvirket, når der er midlertidlige stop for fiskeri under oprydningen.
- Men det er uundgåeligt, hvis vores fiskeri- og fangsterhverv skal have gode og sunde vilkår skal naturen de erhverver sig i også være god og sund for at give optimal afkast, selv med de 40 millioner kroner kan vi allerede konstatere at spøgelsesgarnene og de andre tabte og efterladte garn stadig fisker hele fem procent af indtægterne fra fiskeret og det er omkring 60 millioner kroner, der ad den vej går tabt.