God idé
Spil fra Bornholm til Røde Kors Børnehjemmet
Inspektionsskibet 'THETIS' stod for transporten
En god idé fra en hustru til en ansat i søværnet, Nette Lone Johannesen, har ført til, at brætspil fra nedlagte børnehjem, skoler og institutioner på Bornholm er nået til Røde Kors Børnehjemmet i Nuuk.
Om bord på 'THETIS'
Sammen med Nettes ægtefælle, marinespecialist Jimmy Johannesen, samlede de i alt fire store sække med spil samt en del udgåede stempler, som ved hjælp af depotet på Almegårds Kaserne og Bangsbo Depot i Frederikshavn blev leveret om bord på inspektionsskibet ’THETIS’.
Og da 'THETIS' i anden forbindelse anløb Nuuk for nyligt, var det en kærkommen lejlighed til at aflevere de indsamlede spil.
Spillene blev afleveret af Jimmy Johannsen og korporal Bjarke Jensen på børnehjemmet.
Godt alternativ
- I en tid med Playstation og Nintendo, er der ikke noget som at samles om et godt brætspil. Tak til Nette Lone Johannesen, Depotet Almegårds Kaserne og Bangsbo Depot, uden deres hjælp var dette ikke muligt. Opfordringen er givet videre til, at andre kan gøre det samme, skriver 1. Eskadre på sin Facebook-væg.
Læs: Røde Kors Børnehjemmet får julegaver fra AGPA