Sparekniven rammer Kujalleq: Skal finde 47 millioner
Borgmester Malene Vahl Rasmussen har overtaget en kommunaløkonomi i problemer. Derfor må kommunen igen spare gevaldigt næste år.
Gælden til selvstyret og udgifter til anbringelser strammer økonomien i Kommune Kujalleq.
Foto: Trine Juncher
Det er ingen hemmelighed, at økonomien har taget nogle slag
i Kommune Kujalleq over de sidste par år.
I 2024 viste det sig, at kommunen ikke havde betalt A-skatter
til selvstyret til en værdi på over 40 millioner kroner. Det betød, at kommunen
skulle spare 45-50 millioner kroner i 2025.
I september måned i år diskuterede kommunalbestyrelsen en skattestigning
på to procentpoint – den endelige beslutning tages først i november.
Og den skrantende økonomi giver udfordringer for den nye
borgmester, Malene Vahl Rasmussen (D). I et opslag på LinkedIn skriver hun, at
kommunens økonomi er bundet af gæld fra tidligere år.
- Mit politiske hjerte bløder. Jeg står i en situation, hvor
den økonomiske genopretning desværre må veje tungere end de forebyggende
tiltag, jeg ved, er så afgørende for vores samfunds fremtid, står der i starten
af opslaget.
Kommunalbestyrelsen har netop afsluttet 1. behandling af
budgettet for 2026. Og der skal spares 47 millioner kroner næste år.
- Det er et tal, der gør ondt at sige højt. Ikke fordi det
blot handler om tal, men fordi hver krone repræsenterer en service, et
menneske, en indsats, som risikerer at blive reduceret.
Udgifter til anbringelser
Der er ikke kun gælden til selvstyret, som strammer Kommune
Kujalleqs økonomi. Der er også stigende udgifter til anbringelser af børn og
unge, som ifølge borgmesteren har haft markant betydning for budgettet i år.
I november 2024 besluttede Naalakkersuisut at yde akut
støtte til kommunen ved at Departementet for Børn og Unge overtog ledelsen og
forvaltningen på områderne børn og unge samt handicappede. Det skete, fordi
kommunen havde så store behov.
I 2023 viste en statusrapport om det grønlandsk-dansk tværgående
samarbejde for en styrket indsats for udsatte børn og unge i Grønland, at
Kommune Kujalleq var den kommune, der havde igangsat initiativer og afgjort
anbringelse udenfor hjemmet i flest sager.
I sit opslag kommer Malene Vahl Rasmussen også ind på, at
hun har deltaget ved børnetopmødet med landspolitikerne.
- Det gjorde ondt. For mens jeg lyttede til visionerne for
børns trivsel og fremtid, vidste jeg, at jeg med den økonomiske situation, vi
står i, ikke kan realisere bare halvdelen af de forslag, der blev præsenteret.
Alligevel finder borgmesteren plads til håb på grund af den
øgede aktiviteter i erhvervsudviklingen i kommunen.
- Vi ser nye initiativer og samarbejder vokse frem, som på sigt
kan styrke vores indtægt. Men jeg må ikke sælge skindet, før bjørnen er skudt,
vi skal stå fast, arbejde langsigtet og tage ét skridt ad gangen.