Annonce
Søværnets helikopter redder kvæstet Sirius-mand
I 24 graders kulde, mørke og dårlig sigt har Søværnets Lynx-helikopter reddet en kvæstet Sirius-mand.

Siriusmanden fra slædehold nummer syv kvæstede skulder og fod, da siriusfolkene og slæden røg ud over en fire meter høj iskant på øen Shannon ud for Østkysten.
Annonce
Sirius-folkene måtte efterfølgende vente to dage på, at en helikopter kunne nå frem og evakuerede den skadede. Årsagen til ventetiden var, at inspektionsskibet Triton, der befandt sig ud for Østkysten, først skulle tættere på siriusfolkenes position, før skibets helikopter kunne sendes afsted.
Den tilskadekomne siriusmand havde brækket foden. Og han vil efter et hospitalsophold i Island flyves til Danmark torsdag.
Ulykken fandt sted den 14. november, men er først offentliggjort af Søværnet den 19. november.