Solcellepaneler har vokseværk

Solar Greenland er foreløbig eneste lokale firma, som har specialiseret sig i solcellepaneler med batteri.

I Igaliku er der i alt 400 paneler i fire rækker, som tilsammen giver lidt over 100 kilowatt til bygden.
Offentliggjort

Den lille beskedne virksomhed LED Solar Greenland Aps. i Nuuk har travlt med kun to ansatte nemlig ejer, direktør og projektleder Jesper Christensen og Nuka V. Petersen, der er elektromekaniker, og som i mange år har været flymekaniker i Air Greenland, og som lige er blevet ansat.

Det skriver avisen Sermitsiaq.

Der er stigende interesse for solcellepaneler, og det ser ud til, at virksomheden er startet på det helt rigtige tidspunkt, hvor det politiske mål er, at i 2030 skal den offentlige energiforsyning være 100 procent grøn energi. Med de nye vandkraftværker kommer vi op på 90 procent grøn offentlig energi, men dertil kommer det private, som også er interesseret i at udskifte fossile brændstoffer med de alternative løsninger, som LED Solar Greenland tilbyder.

Startede i Maniitsoq

Jesper Christensen startede LED Solar Greenland i Maniitsoq i 2014 sammen med Maniitsoq El-Service, hvor han var ansat dengang. Jesper Christensen overtog Maniitsoq El-Services andel i 2021. Hans kone Arnannguaq Heilmann Christensen kom med i firmaet som direktør samme år.

- Det har altid været min interesse at finde gode, alternative løsninger på el-forbrug og el-opvarmning. Det startede i sin tid med LED-løsninger, senere kom varmepumper og solcelle-paneler med batteri, og nu tilbyder vi den fulde pakke med både solceller og vindmøller samt batteri, som er med til at sikre konstant strøm uden udfald, fortæller Jesper Christensen.

Læs mere i avisen Sermitsiaq, som du kan få adgang til her:

Powered by Labrador CMS