Danmark

Socialt udsatte grønlændere til debat på Folkemødet

Rådet for Socialt Udsatte havde inviteret naalakkersuisoq Martha Lund Olsen til paneldebat om udsatte grønlandske kvinder

Fra venstre ses konsulent ved rejseholdet, Karin Steen Madsen, naalakkersuisoq Martha Lund Olsen (S), projektansvarlig på Frederiksbergcentret, Maria Tausen samt direktør hos LivaRehab og medlem af Rådet for Socialt Udsatte, Flora Ghosh
Offentliggjort

Det sociale system i Danmark må i højere grad end nu sikre en bedre integration af udsatte grønlandske kvinder, der opholder sig i landet.

Det skal ske med respekt for de kulturelle forskelle mellem Grønland og Danmark, lige som sagsbehandlerne har brug for en større indsigt i den grønlandske kultur og almene borgerrettigheder, som for eksempel muligheden for tolkning.

Læs: Flere udsatte grønlandske kvinder strander på samfundets bund

Appel
Sådan lød appellen fra naalakkersuisoq for Sociale Anliggender, Martha Lund Olsen (S), da hun deltog i en paneldebat på Folkemødet på Bornholm i weekenden, arrangeret af Rådet for Socialt Udsatte. Det oplyser Selvstyret i en pressemeddelelse.

Rapport i marts
Rådet havde sat de udsatte grønlandske kvinders situation på dagsordenen på mødet. Og rådets formand, Jann Sjursen, styrede debatten, som fokuserede på de kønsspecifikke problemstillinger på baggrund af en rapport, der blev udgivet i marts.

Læs: Foreslår akutboliger til udsatte grønlandske kvinder

Tragisk baggage
Debatten viste, at fællestrækkene for kvinderne er en traumatisk opvækst med misbrug og overgreb, ofte i flere generationer. Når disse kvinder ankommer til Danmark, har de - udover traumer og misbrugsproblemer - også kulturelle og sproglige barrierer i mødet med det danske social- og sundhedssystem.

Flere tiltag
Martha Lund Olsen fremhævede efter debatten, at hun ser Naalakkersuisuts initiativer, når det gælder senfølger efter seksuelt misbrug, samt misbrugsbehandling og en generel forbedring af børns vilkår, som meget vigtige elementer i arbejdet med at mindske antallet af socialt udsatte kvinder, der vælger at rejse til Danmark.

Seneste folkemødehistorier:

Powered by Labrador CMS