juletilskud

Sociale juletilskud til udsatte familier uddelt

Ligesom i de foregående år uddeler Departementet for Sociale Anliggender, Familie, Ligestilling og Justitsvæsen igen i år støtte til juleaktiviteter for udsatte familier.

Sara Olsvig
- Tuppalliutigaara nuannaarutigalugulu, kingumut ukioq manna nuna tamakkerlugu immikkut pisariaqartitsisunut juullimi aaqqissuussinernut tapiissuteqarsinnaagatta aamma ilaqutariinnut immikkut pisariaqartitsisunut ikiorsiisinnaagatta, Sara Olsvig oqarpoq.
Offentliggjort

Der er i alt uddelt tilskud på 633.412 kroner til forskellige juleaktiviteter fra departementet i år, det oplyser selvstyret.

48 ansøgninger
Samtlige kommuner har ansøgt og fået midler til juleaktiviteter for udsatte familier.

- Der er i alt ydet tilskud til 48 ansøgninger fordelt på 16 byer, og 23 bygder både fra familiecentre og socialeforvaltninger, oplyser departementet i en pressemeddelelse.

En lang række byer og bygder har fået tildelt tilskud – fra Tasiilaq i øst, fra Qaanaaq til Nanortalik, ligesom bygder over hele landet.

Målrettet udsatte familier
Pengene går til mange forskellige juleaktiviteter. Der uddeles f.eks. julemad, julegodter og gaver samt større arrangementer i bygder, til både familier og børn. Fælles for juleaktiviteterne er, at de er målrettet udsatte familier.

- Det varmer og det glæder mig, at vi igen i år kan yde støtte til juleaktiviteter og hjælp til familier, der har et særligt behov over hele landet. Julen betyder meget for os alle, udtaler Naalakkersuisoq for Sociale Anliggender, Familie, Ligestilling og Justitsvæsen Sara Olsvig.

Powered by Labrador CMS