Annonce
Snefestival i uføre
Det var et sørgeligt syn der mødte de 12 hold, da de påskeformiddag mødte op ved Spejdersøen i Sisimiut, for at gøre deres skulpturer færdige.

Natlige hærværkspersoner havde ødelagt ni af de 12 sneskulpturer som op mod 70 deltagere havde arbejdet i dagevis på at gøre klar til konkurrencens afslutning kl. 15 i søndag, fortæller knr.gl.
Annonce
Der blev holdt fællesmøde blandt deltagerne, og man blev enige om ikke at lade hærværkspersonerne vinde – og dernæst gik alle i gang med at reparere deres skulpturer.
En gruppe fra Knud Rasmussens Højskole var særligt hårdt ramt – hærværket havde næsten totalt ødelagt deres skulptur. Men de hentede ny energi, og startede fra bunden af med en helt ny skulptur. Og sandelig om ikke det blev den skulptur der i sidste ende vandt konkurrencen!