Snedragen vil sætte verdensrekord
Kina vil skrive søfartshistorie ved at sende isbryderen Snedrage gennem Nordvestpassagen

Til sommer vil en af verdens største dieseldrevne isbrydere, Snedragen ( Xue Long) fra Kina, sætte verdensrekord.
Det skriver Weekendavisen, fredag:
...Som det første skib nogensinde vil Snedragen sejle gennem Nordøstpassagen nord om Sibirien og Nordvestpassagen nord om Canada på én og samme sæson. Ifølge arcticportal. org vil Snedragen sejle fra Stillehavet mod nord gennem Beringstrædet, videre langs Sibiriens nordkyst ad Nordøstpassagen til Island og fra Island syd om Grønland og nord om Canada ad Nordvestpassagen og så endelig retur til Kina ned gennem Beringstrædet.
Snedragens bedrift vil tjene til markering af isens forsvinden og de nye arktiske sejlruter. Men den vil i endnu højere grad understrege, at Kina nu for alvor ønsker at være en central aktør i Arktis...