Annonce
Smuk adventskoncert i Katuaq
Publikum i Grønlands kulturhus fik søndag en stemningsfuld musikalsk oplevelse
Søndag eftermiddag var Katuaq i Nuuk fyldt til bristepunktet, da der blev afholdt adventskoncert i Hans Lynge Salen, hvor en række grønlandske kunstnere optrådte. Programmet var en bred vifte af forskellige musikalske arrangementer.
Annonce
Blandt de optrædende kunstnere var koret Nipe under ledelse af Per Rosing, KNR's pigekor Qupannavaat under ledelse af Sofie Ek, KNR Børnekor under ledelse af Ida Heinrich, NBO kvartetten, Arnannguaq Gerstrøm på tværfløjte, Jim Milne på klaver, Hanne Saandvig og Linda Tuominen på violin, mezzosopranen Ida Heinrich og tenor Josef Josefsen. Navnligt sidstnævnte var virkelig fantastisk i sin rene klang.
Til at lede arrangementet var det Nina og Malik, der på grønlandsk og dansk præsenterede indslagene.