ny dansk regering
Smal regering med store udfordringer
Se Statsminister Lars Løkke Rasmussen nye ministerhold. Regeringen må basere sin politik på skiftende flertal. Det kan måske give nye muligheder for de nordatlantiske folketingsmedlemmer
17 nye Venstre-ministre.
Det var dagens nyhed fra Venstres formand og statsminister Lars Løkke Rasmussen, da han præsenterede sin nye regering efter otte dages politiske forhandlinger med Folketingets partier.
Den smallest mulige mindretalsregering på blot 34 mandater. Statsminister Lars Løkke Rasmussen og Co. kommer til at fægte sig frem med skiftende flertal fra sag til sag for at skaffe det nødvendige flertal på 90 mandater. Historisk set en opslidende opgave. Mindretalsregeringer holder i gennemsnit i kortere tid end flertalsregeringer. Særligt Venstres. Men der er undtagelser i det politiske landskab. Tidligere statsminister Poul Schlüter bevarede magten i 10 år.
– Men meget er sket siden, siger Christian Schultz-Lorentzen, chefredaktør på AG og fortsætter:
– Det bliver særligt udfordringen for Lars Løkke Rasmussen, at Dansk Folkeparti er større end Venstre. De vil i lighed med Liberal Alliance tage sig godt betalt for et samarbejde. Det er to partier med en så udpræget selvforståelse og modsatrettede politik, at Lars Løkke Rasmussen ikke kunne få enderne til at mødes under forhandlingerne om at indlemme et eller flere af de borgerlige partier i en regering. De konservative var aldrig en reel mulighed.
– Lars Løkke Rasmussen kommer til at bruge alle sine evner som politisk taktiker. Heriblandt måske også de nordatlantiske medlemmers stemmer. Med 10 partier i Folketinget er der mange kombinationsmuligheder. Det kan måske give de grønlandske folketingsmedlemmer en ny rolle, hvis Lars-Løkke Rasmussen holder fast i et samarbejde henover midten, vurderer AGs chefredaktør.
– Det rykker dog ikke ved bundlinjen. Det bliver svært for Lars Løkke Rasmussen at honorere de forskellige partiers krav, og det kan afkorte regeringens levetid. Ingen forventer, at de vil gå tiden ud. I starten vil de borgerlige partier naturligvis vise en støttende velvilje, ligesom man eksempelvis så under Aleqa Hammond-regeringen. Men det tog ikke lang tid, før Partii Inuit følte livremmen for stram og sagde farvel og tak. Der var ikke samklang om de politiske mål. Den samme udfordring har Venstre-regeringen, hvis store prøve bliver finansloven for 2016. Venstrefløjen vil lede efter enhver anledning til at vælte regeringen og få udskrevet valg. Og de borgerlige partiers ønsker stritter i så mange retninger, at det kræver usædvanlig politisk tæft og snilde at få kabalen til at gå op. Danskerne går en tid i møde, hvor det kan blive svært at se en overordnet politisk linje, fastslår Christian Schultz-Lorentzen.
Samtidig med dannelsen af den nye regering, skal der vælges ny formand for Folketinget. Den hidtidige formand, Mogens Lykketoft, der har en stor viden og forståelse for Grønlands situation, skal det næste år til FN. Venstres Berthel Haarder, der ligeledes har en stor interesse i det nordatlantiske, og som har været nævnt som en afløser, skal være minister. Det bringer Dansk Folkepartis tidligere formand, Pia Kjærsgaard, i spil til den prestigefyldte post.
Se faktaboks med de nye ministre