kodeks

Slut med ondskabsfuldheder i byrådssalen

En ondskabsfuld, fordrejende og nedladende debattone blev for meget for borgmester Asii Chemnitz Narup under kommunalvalget, som derfor bebudede, at der skulle laves et kodeks for god debattone, hvis hun genvandt borgmesterstolen.

Asii Chemnitz Narup foreslog under kommunalvalgkampen, at debattonen blandt kommunalpolitikerne skulle til eftersyn og et kodeks udarbejdes.
Asii Chemnitz Narup foreslog under kommunalvalgkampen, at debattonen blandt kommunalpolitikerne skulle til eftersyn og et kodeks udarbejdes. Helle Nørregaard/Kommuneqarfik Sermersooq Asii Chemnitz Narup foreslog under kommunalvalgkampen, at debattonen blandt kommunalpolitikerne skulle til eftersyn og et kodeks udarbejdes. Helle Nørregaard/Kommuneqarfik Sermersooq Asii Chemnitz Narup foreslog under kommunalvalgkampen, at debattonen blandt kommunalpolitikerne skulle til eftersyn og et kodeks udarbejdes. Helle Nørregaard/Kommuneqarfik Sermersooq
Offentliggjort

Mere end et halvt år senere er et forslag til kodeks blevet udarbejdet, og det fremlægges nu på det kommende kommunalbestyrelsesmøde den 21. november.

Ni anbefalinger

Kodekset har fået form af ni anbefalinger til det politiske arbejde i kommunalbestyrelsen – inddelt i tre temaer.

Det interne arbejde

  • Vi udviser gensidig respekt
  • Vi arbejder på baggrund af konkrete mål, strategier og politikker
  • Vi tager fælles ansvar for kommunalbestyrelsens beslutninger

Kommunalbestyrelsens samspil med omverdenen

  • Vi arbejder med dialog og inddragelse
  • Vi har et højt informationsniveau (på begge sprog)
  • Vi samarbejder med alle, der kan bidrage konstruktivt til kommunens udvikling

Samspillet mellem kommunalbestyrelsen og administrationen

  • Vi træffer beslutninger på et oplyst grundlag
  • Vi adskiller det politiske lederskab fra administrationens faglighed
  • Vi samarbejder med en loyal og troværdig administration

Asii Chemnitz Narup begrundede ønsket om et kodeks på følgende måde i marts:

- I erkendelse af at tonen i det politiske arbejde ofte bliver unødigt hård og sjældent gavner hverken de politiske løsninger for borgerne eller borgernes indtryk af det politiske arbejde, mener jeg tiden er inde til, at der udarbejdes et kodeks for politisk arbejde og god politisk omgangsform for kommunalbestyrelsen i Kommuneqarfik Sermersooq.

Hårdere tone

Den daværende 1. Viceborgmester Justus Hansen fra Demokraterne kunne tilbage i marts over for Sermitsiaq.AG bekræfte, at tonen gennem årene var blevet hårdere.

Justus Hansen var især bekymret over, at der havde været eksempler på, at kommunalpolitikere har overskredet god adfærd over for den kommunale administration, som har været udsat for anklager om, at administrationen ikke arbejdede upartisk.

Se kodekscirklen herunder:

Powered by Labrador CMS