Slut med »fredens zone«

Engang skulle det polare område udset til at blive en »fredens zone«. Et udtryk, som Mikhail Gorbatjov, daværende generalsekretær for Sovjetunionens kommunistiske parti, i 1987 var ophavsmand til. Hans vision var, at den kolde krig i Arktis skulle afløses af fred og samarbejde på tværs af landegrænserne.

Og i mange år var Arktis faktisk et nærmest eksemplarisk eksempel på gode internationale relationer i forhold til klima, miljø, søredningstjenste og meget andet, skriver avisen AG.

Men den 24. februar var det slut, da Rusland invaderede nabolandet Ukraine og »spændingerne mellem Rusland og USA blev så høje, som de næsten kan blive,« siger Kristian Søby Kristensen, der er seniorforsker ved Center for Militære Studier på Københavns Universitet.

»Da var det ikke længere muligt at holde Arktis fri af den globale stormagtskonkurrrence. Det er i øjeblikket umuligt for de vestlige lande at se Rusland som en partner«, fortsætter han.

Mogens Lykketoft, tidligere dansk udenrigsminister med mere, er af samme opfattelse: »Det er klart, at der fra vestlig side bliver en større militarisering som modstykke til russisk tilstedeværelse deroppe«.

Den stemning af fred og fordragelighed, der herskede, da Lykketoft var udenrigsminister for 20 år siden, er langt væk nu – uden at han dog vil opgive håbet om, at Vesten og Rusland igen kan nærme sig hinanden.

Det fredelige samarbejde i Arktis kom under pres, da Rusland i 2014 invaderede Krim-halvøen, men overlevede trods alt. De otte lande i Arktis Råd – Canada, Danmark/Grønland, Finland, Island, Norge, Sverige , USA og Rusland - blev ved med at mødes.

Men med invasionen af Ukraine var det slut. De vestlige medlemmer af Rådet– som med Kristian Søbys ord er »omdrejningspunktet for det regionale politiske samarbejde i Arktis« – trak sig midt under Ruslands formandsskab og lagde samarbejdet på is. En pause, som alt tyder på bliver langvarig.

Læs hele historien i denne uges udgave af AG, som du kan købe adgang til her: