forskning

Slim under havisen påvirker vejret

Ny forskning fra Aarhus Universitet viser, at mikroskopiske isalger udstiller et slimlag der transporterer kulstof fra dybhavet

En af årsagerne til varmere klima gemmer sig under isen
Offentliggjort

Ny forskning fra Aarhus Universitet har vist en teori om, hvorfor vejret bliver varmere i Grønland.

Der lever der rigt samfund af mikroskopiske alger og bakterier på iskrystaller i havisen. Disse isorganismer trives trods kuldegrader ned til 20 graders frost med meget lidt lys og saltmængder, der er seks-syv gange stærkere end i det havvand, de stammer fra, det skriver scitech.au.dk.

For at overleve i de barske forhold udskiller nogle af de mikroskopiske alger og bakterier en slimagtig substans, som isolerer mod kulde og salt. Slimen består af forskellige typer polysakkarider (kulhydrater) og udskilles i store mængder.

Polysakkariderne får cellerne til at klumpe sammen og den klistrede masse falder hurtigere til havbunden, når havisen smelter gennem forår og sommer. Denne undersøiske sne af alge- og bakteriepartikler transporterer både føde og kulstof ud af overfladelaget og ned til dybhavet. På den måde trækkes store mængder kulstof ud af det globale kredsløb og bliver ikke anvendt over en lang periode på flere hundrede år.

Polysakkariderne frigives også fra oceanerne til atmosfæren. Her danner de partikler, der øger skydannelsen og påvirker dermed vejrforholdene.

Powered by Labrador CMS