Annonce
Slemme ord – og hvad så?
Professor er overbevist om, at det lyttes kritikken. Men hvad sker der egentlig, når FN-observatør løfter pegefingeren over for regeringer i Danmark og Grønland?
For nylig var der kritik af regeringen og Naalakkersuisut fra FN´s særlige observatør, Francisco Cali Tzay. Han henviste i en foreløbig konklusion blandt andet til, at grønlændere i Danmark formelt, men ikke på alle områder reelt nyder samme rettigheder som andre danske statsborgere.
Annonce
Det skriver avisen AG.
- I praksis møder inuit betydelige administrative og institutionelle barrierer samt racisme og diskrimination, sagde han til Sermitsiaq.AG.
Men hvilke konsekvenser kan den harske kritik så få? AG har spurgt professor og mindretalsforsker, Tove H. Malloy, om, hvad der egentlig sker, hvis der handles i strid med principperne i FN´s erklæringer?
- Problemet med FN´s erklæring om oprindelige folks rettigheder er, at den ikke er juridisk bindende og ikke har en sanktionsmekanisme. Rapportørens besøg er vigtige, men Cali Tzays udtalelser og rapporter kan ikke føre til sanktioner. Der er dog ikke tvivl om, at den danske centraladministration lytter til Tzay. FN har altid haft større slagkraft i København end for eksempel Europarådet, forklarer Tove H. Malloy.
Cali Tzai inddrog i sin erklæring også inuits ret til at afgrænse sit eget folk.
- Jeg opfordrer i særlig grad Grønlands regering til at implementere FN´s erklæring om oprindelige folks rettigheder baseret på princippet om selvidentifikation, skriver Cali-Tzay.
Læs mere i avisen AG, som du kan få adgang til her: