Skypumpe vælter biler i Aabenraa

Voldsomme følger af skypumpe under kraftig regn i Sønderjylland.

Falck-folk er her i gang med at fjerne de væltede biler foran sygehuset i Aabenraa.
Offentliggjort

En skypumpe har fredag væltet flere biler ved sygehuset i Aabenraa.

Umiddelbart meldes ingen at være kommet til skade, skriver Syd- og Sønderjyllands Politi på Twitter.

Vejrfænomenet er opstået i forbindelse med kraftig regn i området.

Normalt opstår skypumper i sensommeren og om efteråret, har Danmarks Meteorologiske Institut tidligere oplyst.

Powered by Labrador CMS