regering
Skyder IA-forslag ned
Hverken Siumut, Demokraterne eller Atassut støtter IA’s forslag om, at en kommende regering skal have en særlig minister for rigsfællesskabet og Arktis
Siumuts folketingskandidat, Jens-Erik Kirkegaard, peger på, at Grønland ikke ønsker, at danskerne skal blande sig i Naalakkersuisuts prioritering af ressortområder. Og det samme må gøre sig gældende den anden vej rundt.
– Siumut vil hellere fokusere på de politiske og faglige samarbejdsområder, der er imellem Danmark og Grønland, som vi ser det i dag. Ikke bare på regeringsniveau, men også forankret i parlamentarikernes arbejde. Vi ønsker ikke en »Rigsfællesskabsminister«, der kommer og fortæller os, hvad vi må og ikke må, understreger Jens-Erik Kirkegaard.
Grønlandsministerium
Ifølge KNR skyder en række andre partier også forslaget ned.
Både Atassut og Demokraterne mener, at udspillet er en tilbagevenden til fortidens Grønlandsministerium, og partierne frygter, at idéen vil gå ud over Grønlands muligheder for at opnå selvstændighed.
Læs også:
IA kræver minister for Arktis