Innaarsuit
Skoleleder: Børn kommer i skole uden mad
Skoleleder i Innaarsuit bekræfter, at der er børn i bygden, som har behov for hjælp
Rosa Hansen Kristensen, der er vikarierende skoleleder på Fiilimuup Atuarfia i Innaarsuit, har oplevet, at flere børn ikke har mad i hjemmet, hvorfor skolen har været nødt til at reagere.
Men det er som regel ikke forældrene, der retter henvendelse til skolen om problemet, men derimod børnene selv.
- Nogle børn fortæller, at de er sultne, fordi der ikke er mad i hjemmet. Vi har som myndighed et ansvar overfor børnenes ve og vel, og vi retter derfor henvendelse til forældre med henblik på at samarbejde med dem, så vi i fællesskab kan komme problemet til livs, forklarer Rosa Hansen Kristensen.
Dialogen
Skolens ledelse tager derfor dialogen med forældrene. Og hvis de ønsker at få hjælp, retter man henvendelse til socialvæsenet i Qaasuitsup Kommunia, så familien kan få den rette hjælp.
- Skolen tager sådanne sager meget alvorligt, så familien kan få sociale ydelser i den tid, hvor barnet ikke har tilskrækkelig mad i hjemmet, understreger den vikarierende skoleleder.
Læs mere i Sermtisiaq nummer 48 om skolelederens vurdering af situationen for børnene samt behovene for tiltag fra kommunens side. Du kan købe avisen i din lokale butik eller ved at benytte linket i bunden af denne artikel