Skoleelever kan udforske Camp Century
Rejs tilbage til 1962 og oplev amerikanernes hemmelige underjordiske militærbase, Camp Century. Udforskningen sker igennem en slags computerspil, hvor man skal løse forskellige opgaver samtidig med at lære noget om amerikanernes hemmeligheder under den kolde krig.
Projektet er en interaktiv dokumentar og hedder ’Projekt Iceworm’. Her kan skoleelverne fra 7. klasse til 9. klasse udforske Camp Century og lære noget om den mørke side, at den danske historie.
- Her er historiske videoklip, og eleverne møder karakterer, som er skabt ud fra interviews med folk, som var på basen i 60’erne. Den interaktive søgen efter svar skal motivere eleverne til at reflektere over spørgsmål, der knytter sig til Camp Century, Den Kolde Krig og f orholdet mellem Grønland, Danmark og stormagterne, skriver journalist Thomas Aue Sobol, som er instruktør i projektet.
I jagten på basens hemmelighed møder eleverne militærfolk, inuit, en journalist og en dansk agent.
Fascinerede elever
Skoleelever fra Skottegårdsskolen i København var nogle af de første elever, som udforskede Camp Century.
- Den er fed og motiverende, fordi man selv skal finde informationer for at opnå noget og give et godt svar, fortæller en 9. klasseses elev, fra Skottegårdsskolen i København.
Andre elever fortæller også, at det føles som om, at man er en del af det. Man kan vende sig 360 grader og selv bestemme, hvor man går hen.
Når man starter den interaktive dokumentar, så gå man ned fra indlandsisen og ned til selve campen. Der møder man en agent, der fortæller lidt om, hvordan amerikanerne kan opføre sig.
Spørgsmål og dilemmaer
Project Iceworm er gratis og er blevet støttet af Undervisningsministeriet og skal særligt tilgodese de højt begavede elever. Det visuelle og grafiske miljø er udvidet med informationer og tekster i den virtuelle notesbog. Hver af basens rum er der forskellige niveauer af spørgsmål og dilemmaer.
- Hvorfor begyndte USA at bygge Camp Century uden tilladelse fra Danmark?
- Var det okay, at Thuleboerne blev tvangsflyttet?
- Hvorfor acceterede Danmark stiltiende, at der var atomaktiviteter på dansk jord?
Disse er nogle af det spørgsmål, som eleverne skal have svar på.
Opleve Project Iceworm HER.