Skam, tavshed og forskelsbehandling

Grønne sløjfer i håret på unge piger.

Det lyder umiddelbart sødt og uskyldigt. Det var det blot ikke for de piger, der var juridisk faderløse. Det var et tegn de skulle bære, så man kunne se, hvem de var.

Det beskriver en afdækning om følgerne af at være juridisk faderløs. Rapportens forfatter har interviewet 17 juridisk faderløse til afdækningen.

- Enkelte har beskrevet, at juridisk faderløse piger skulle have grønne sløjfer i håret, så man kunne kende dem, står der i rapporten.

Mobning
Og det er så langt fra den eneste form for diskrimination, som de juridisk faderløse har været udsat for. Interviewene med de berørte er suppleret med fagpersoner, og konklusionen om samfundets holdning er entydig.

- Holdningen til de juridisk faderløse og deres mor var tidligere præget af nedladenhed, diskrimination, stigmatisering, tabuisering og eksklusion, fastslår rapporten.

- Dette kom til udtryk i den måde myndighederne forvaltede lovgivningen på, og den måde de juridisk faderløse blev mødt på i lokalsamfundet.

Og samfundets generelle holdning, smittede af på den måde, som deres skolekammerater behandlede dem på.

- I skolen blev de fleste drillet i mere eller mindre grad med at de ingen fader havde. De fleste er blevet kaldt skældsord som: ”Uersagaq”, ”Uersagarsuaq”, ”ataataqanngitsortsiut”, ”uersagapajuk”, hedder det.

Seksuelle overgreb
Og overgrebene stoppede ikke ved mobning fra både børn og voksne. Enkelte blev udsat for seksuelle overgreb, hvilket de direkte kobler til det at være juridisk faderløs.

- Enkelte fortalte, at de i forbindelse med overgrebene direkte havde fået at vide, at de ikke var mere værd, fordi de ikke havde en far.

- Enkelte vurderede, at de blev voldtaget, fordi andre kunne se, at der ikke var nogen der beskyttede dem, fordi de ingen far havde.

Problemer i voksenlivet
Både fagpersonerne og de interviewede selv er enige om, at de juridisk faderløse blev behandlet dårligere end andre børn, der voksede op uden deres far.

- De blev stigmatiseret, fordi de var født uden for ægteskab og ikke kendte deres far, konkluderer rapporten.

Det kan på den baggrund næppe overraske, at det for mange har ført til mindreværdsproblemer og skamfølelse i deres voksenliv. Det har givet problemer i parforhold og i forældrerollen ligesom det har påvirket deres uddannelse og karriere.

Så selvom rapporten fastslår, at samfundets holdning har ændret sig i de seneste 10 - 20 år, så er en stor del af skaden sket for lang tid siden.

Det betyder også, at det for mange kan være smertefuldt, at starte de faderskabssager, som de fik mulighed for i 2014.

LÆS OGSÅ: Oplysning og debat kan være med til at hele