undervisning
Skal børn kun undervises på dansk og grønlandsk?
Det er et af de spørgsmål, som Inatsisartut i dag skal tage stilling til. Det er et forslag fra IA om at undersøge fordele og ulemper ved kun at undervise i modersmålet for yngstetrinnet i folkeskolen.
Når Inatsisartut i dag mødes står et forslag om undervisning i folkeskolen for de helt unge børn blandt andet på tapetet.
Det er Peter Olsen (IA), der har foreslået, at Naalakkersuisut skal undersøge fordele og ulemper ved kun at tilbyde modersmålsundervisning på yngstetrinnet i folkeksolen.
LÆS OGSÅ: Studerende sender nødråb
Ved forslagets præsentation begrundede Peter Olsen forslaget med, at kun 40 pct. af eleverne går videre efter folkeskolen. Det er for lavt, mener Inatsisartutmedlemmet.
Engelsk i 1. klasse
Forslaget behandles dagen efter, at Kommuneqarfik Sermersooq indførte en ekstra engelsktime om ugen for yngstretrinnet på deres skoler, altså elever fra 1.-3. klasse. En tanke som Demokraterne støtter, da de i et andet forslag mener, at det skal gøres obligatorisk for alle folkeskoler at undervise i engelsk som fremmedsprog fra 1. klasse.
LÆS OGSÅ: Sermersooq indfører undervisning i engelsk fra 1. klasse
IA's forslag om modersmålsundervisning forventes at blive godkendt, dog med den ændring at undersøgelsen bliver lagt under en allerede eksisterende ekspertgruppe, der er i gang med at undersøge mulighederne for sprogtilegnelse i folkeskolen.
Demokraternes forslag om engelskundervisning forventes derimod at blive forkastet af Naalakkersuisut, da de mener, at ekspertgruppen først skal have afsluttet deres arbejde. Naalakkersuisut vil derfor udskyde beslutningen om engelskundervisning.
LÆS OGSÅ: Fritstilling af lærere bekymrer forældre