Skal betalingen til ungdomsuddannelser ændres?

Et andet finansieringssystem kan være med til at få flere studerende ind på og ikke mindst igennem ungdomsuddannelserne, vurderer forskere.

Betalingssystemet til uddannelserne har været stort set uændret i de seneste ti år, men hvis politikerne vil, kunne de eksempelvis indføre en form for økonomisk belønning til skolen, når eleverne gennemfører uddannelsen. (Arkivfoto)
Offentliggjort

Forskere har sat uddannelsessystemet under lup og har givet deres bud på, hvordan Selvstyret kan give uddannelserne et skub i den rigtige retning.

Der er hovedsageligt de såkaldte ungdomsuddannelser som GUX, erhvervsskolerne og handelsskolen, som forskerne har haft opmærksomheden rettet mod.

Det fortæller projektchef for arbejdet Niels Jørgen Mau Pedersen fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd i Danmark.

Han vurderer, at Selvstyret kan være med til at fastholde flere studerende og få flere ind på uddannelserne, hvis Selvstyrets betaling til de forskellige uddannelsesinstitutioner reformeres:

- Økonomiske incitamenter virker

- Ja, vi mener, at man kunne stille nogle belønningsmekanismer op. Men man skal tænke sig rigtig godt om, før man gør det, siger Niels Jørgen Mau Pedersen til Sermitsiaq.AG.

Betalingssystemet til uddannelserne har været stort set uændret i de seneste ti år, men hvis politikerne vil, kunne de eksempelvis indføre en form for økonomisk belønning til skolen, når eleverne gennemfører uddannelsen.

- Det er erfaringen, at økonomiske incitamenter virker. fordi uddannelsesinstitutionerne tager hensyn til økonomien, siger Niels Jørgen Mau Pedersen.

Ifølge projektchefen kunne det også være relevant at indføre et såkaldt socialt-taxameter, så uddannelsesinstitutionerne fik en støtte, der var bundet op på elevernes sociale baggrund.

Tre hovedudfordringer

Ifølge projektchefen er en af største udfordringer for uddannelsessystemet, at mange unge simpelthen ikke kommer i gang med en uddannelse.

Hvis man eksempelvis kigger gå gruppen af unge på 25 år, så er op mod en fjerdedel af dem hverken i gang med eller har gennemført en ungdomsuddannelse, og de er heller ikke i beskæftigelse.

Dernæst er der en udfordring i forhold til aktiviteten på uddannelserne, hvor projektchefen ser en tendens til stagnation. Det vil sige, at der ikke uddannes flere end tidligere, hvilket ellers ville være ønskeligt.

Og så kæmper mange af ungdomsuddannelserne med et højt frafald.

Du kan læse hele rapporten på VIVE's hjemmeside.

Powered by Labrador CMS