Annonce
Siverth K. Heilmann kørt til Sana efter ildebefindende
Naalakkersuisut er på to dage blevet ramt af to sygdomstilfælde
Naalakkersuisoq for natur og miljø, Siverth K. Heilmann (A) er i dag blevet ramt af et ildebefindende og bliver nu undersøgt på Sana. Det bekræfter departementschef Mette Skarregaard Petersen overfor Sermitsiaq.AG.
Annonce
Siverth K. Heilmann (A) fik sit ildebefindende mens han befandt sig på sit arbejde i Selvstyret.
Der er på nuværende tidspunkt ingen meldinger om, hvor alvorlig situationen er.
Så sent som i går kom meldingen om, at naalakkersuisoq for infrastruktur, Simon Simonsen (S) er blevet sygemeldt med stress. Naalakkersuisoq for finanser Vittus Qujaukitsoq (NQ) er i den forbindelse hastet hjem fra Nordisk Råd i Oslo for at stå i spidsen for behandlingen af lufthavnspakken.