Siverth K. Heilmann: Det går godt for partiet
Atassut holder i dag lørdag den 9. november generalforsamling. Partiets formand, Siverth K. Heilmann fokuserer under sin tale på, at partiet i helhed går godt, og at økonomien er vendt til det positive det seneste år.
Klokken 9:30 her lørdag morgen samledes Atassuts partiledere og repræsentanter fra lokalafdelingerne i landet sig sammen i Katuaq i Nuuk. Den ordinære generalforsamling, der ellers var planlagt til februar 2020, er blevet rykket til i dag, den 9. november 2019.
- Jeg er stolt over, at partiets økonomi nu er på rette kurs. Det skyldes blandt andet de unge medlemmers engagement i deres arbejde i partiet, at jeg nu med sikkert minde kan give faklen som formand videre. Og det er jeg glad for, siger Siverth K. Heilmann under sin åbningstale af generalforsamlingen.
Fra underskud til overskud
Siverth K. Heilmann lægger ikke skjul på, at de seneste år har været hårde for partiet. Ved seneste generalforsamling og tiden efter, er der flere markante politikere, der er skiftet til andre partier. Hvor Atassut til sidst ikke havde medlemmer i Inatsisartut, og dermed mistede partistøtten.
Det fremgår også i årsrapporten for 2018, at økonomien i partiet har blødt en del. Revisionen oplyser i årsrapporten, at organisationens løbende drift var afhængig af at eksterne långivere fortsat stiller den fornødne finansiering. Men nu går det bedre:
- Dette års drift har udvist overskud, så egenkapitalen er blevet forbedret væsentligt. Vi har ikke grundlag for at anlægge en anden betragtning end ledelsen, lyder det fra registreret revisor hos Furesø Revision, i partiets årsrapport for 2018.
Selvstændighed
Partiet er kendt for at være for rigsfællesskabet. Siverth K. Heilmann påpeger, at partiet har stemt for forfatningskommissionen, og at partiet har et medlem i forfatningskommissionen.
- Det betyder ikke, at vi skal blive et selvstændigt land så hurtigt som muligt. Vi er stadig for rigsfælleskabet, og vi har tidligere ytret om vores mening, at vi ikke er klar til at blive et selvstændigt land, siger han.
Han understreger dog, spørgsmålet om partiets holdning til rigsfælleskabet også skal drøftes under generalforsamlingen.
Efterfølgeren
Siverth K. Heilmann fokuserer i sin tale på, at han stoler på den unge generation i partiet til at fortsætte arbejdet i partiet. Han har tidligere udtalt, at han ikke vil stille op som formand igen, og har peget Aqqalu C. Jerimiassen som den næste formand.
Ingen andre har stillet op til formandskabet i partiet.