Efter Qujaukitsoq-exit

Siumutter om Qujaukitsoqs farvel: Sådan er politik

Sermitsiaq.AG har talt med tre Inatsisartut-medlemmer efter Vittus Qujaukitsoq har forladt partiet

Offentliggjort

Er der andre Siumut-politikere, der er på vej til at følge Vittus Qujaukitsoq, der torsdag har forladt partiet?

Det spørgsmål har Sermitsiaq.AG stillet til tre Siumut-politikere, der er medlemmer af Inatsisartut.

- Vores sammenhold og kommunikation i partiet har ikke ændret sig. Og på nuværende tidspunkt tænker jeg ikke på at forlade partiet, siger Inatsisartut-medlem Nikkulaat Jeremiassen til Sermitsiaq.AG.

Læs: Vittus Qujaukitsoq forlader Siumut

Heller ikke Jens-Erik Kirkegaard tænker på at forlade partiet.

- Jeg har heller ikke hørt nogen fra andre (Siumut-medlemmer red.), der overvejer at forlade partiet.

- Hvordan er stemningen i Siumut, efter Vittus Qujaukitsoq har meldt sig ud af partiet?

- Hans beslutning om at forlade partiet blev taget til efterretning. Stemningen i partiet er rigtig god. For få dage siden blev vi flere i Inatsisartut, da Mala Høy Kúko blev medlem af partiet. Sådan er politik. Nogen gange melder nogen ind, og andre gange forlader nogen partiet. Jeg fornemmer heller ikke, at nogen blev overrasket over, at Vittus Qujaukitsoq har meldt sig ud af partiet, siger Jens-Erik Kirkegaard.

Læs: Vittus Qujaukitsoq regner et nyt parti for sandsynligt

- Nej, griner Jens Immanuelsen til spørgsmålet, om han vil følge Vittus Qujaukitsoqs fodspor.

- Jeg tænker slet ikke på at forlade partiet, og jeg har heller ikke hørt fra nogen, der overvejer at forlade Siumut, lyder det fra Jens Immanuelsen.

Læs også: Kim tavs om Vittus udmeldelse

Powered by Labrador CMS