Siumuts røde regnskab - minus 231.000 kroner

Regnskabet for 2023 viser et minus på bundlinjen hos Siumut. Den afgående hovedbestyrelse henviser til 2023-landsmødet i Qasigiannguit som kostede lidt mere end 1,2 millioner kroner.

Offentliggjort

Forudsætningen for fortsat drift af partiet er en stram styring af omkostninger og likviditet, og at budgettet for 2024 udviser et overskud.

Den afgående hovedbestyrelse forventer derfor at den nye hovedbestyrelse fortsætter den stramme økonomiske linje kombineret med faste indtægter i form af partitilskud. De skriver i regnskabet at 2024 ser ud til at give et overskud, og at partiet dermed kan fortsætte sin drift.

Partiets røde bundlinje i 2023 skyldes primært landsmødet i Qasigiannguit i 2023 som kostede lidt mere end 1,2 millioner kroner.

Partiet havde ved lukningen af regnskabet for 2023 en gæld på lidt over en halv million kroner til banker (lidt over 105.000 kr.), leverandører af varer og tjenesteydelser (lidt over 108.000 kr.) samt anden gæld (333.235 kr.). Det sidste store gældspost er A-skat og AMA-bidrag, feriepengeforpligtigelser, beskattede feriepenge og skyldige pensioner.

Forslag om fjernelse af partiskat nedskudt

Det afgående hovedbestyrelse har ellers lagt op til at fjerne partiskatten. Det drejer sig om følgende:

  • Medlemmer af Inatsisartut: 1.000 kr. pr. mdr. 
  • Formanden for Inatsisartut: 2.000kr. pr. mdr. 
  • Medlemmer af Naalakkersuisut: 2.000kr. pr. mdr.
  • Medlem af Folketinget: 2.000kr. pr. mdr.
  • Borgmestre: 2.000kr.pr. mdr.
  • Viceborgmestre: 5 % af nettoindkomst efter skat, pr. mdr.
  • Medlemmer af kommunalbestyrelsen: 400 kr. pr. mdr.
  • Formænd for kommunalbestyrelser og stående udvalg: 500 kr. pr. mdr.
  • Medlemmer af bygdebestyrelser: 150 kr. pr. mdr.

Men forslaget blev nedskudt af stort set alle deltagere af landsmødet. De folkevalgte vil gerne fortsætte med at betale partiskatten. Mens partisekretariatet fremkom med problemer med at få de folkevalgte til at betale deres andel af partiskatten.

Powered by Labrador CMS