Siumut ungdom: Dobbeltmandater hæmmer rekruttering
Formanden i Siumut Ungdom mener, at partiet bør følge sin egen beslutning om afskaffelse af dobbeltmandater, da de kan hæmme indflydelsen i det politiske arbejde.
Tre ud af Siumuts Inatsisartut-medlemmer sidder også i en kommunalbestyrelse.
Det til trods for at flertallet af Siumut havde besluttet under landsmødet i 2017 at de vil afskaffe dobbeltmandater. Med beslutningen skulle de politisk aktive medlemmer vælge, om de fremover vil arbejde i Inatsisartut eller i kommunalbestyrelsen, hvis de er valgt ind begge steder.
Et år efter beslutningen omgik partiets øverste bestyrelsesmedlemmer flertalbeslutningen, så det blev muligt for politikere at have et dobbeltmandat. Begrundelsen var dengang, at ifølge partiets vedtægter, så kan man tilsidesætte flertalsbeslutninger, hvis partiet ikke ønsker at miste indflydelse i det kommunale regi.
- Under Siumuts landsmøde blev det gjort klart, at politikerne skal vælge hvor de vil arbejde, hvis de har et dobbeltmandat. Derfor var det ikke længere en mulighed, og den beslutning bør overholdes, siger formanden i Siumut Ungdom, Inuk Kielsen Fleischer til Sermitsiaq.AG.
Drop dobbeltmandater
Under Siumuts landsmøde i 2017 var begrundelsen, at mødedeltagelsen i møderne i kommunalbestyrelserne kan være minimale, når politikerne prioriterer Inatsisartut-arbejdet. Det er stadig gældende i dag, mener Inuk Kielsen Fleischer.
Derfor mener han, at beslutningen bør opretholdes, så indflydelsen i kommunalbestyrelserne ikke nedprioriteres.
- Vi vil gerne have, at beslutningen om afskaffelse af dobbeltmandater holdes. Ved afskaffelse af dobbeltmandater kan man sprede styrkerne og dermed have mere indflydelse i alle steder, siger han.
Lige præcis den udtalelse er samfundsforskeren enig i. Birger Poppel mener, at indflydelsen kan blive mindre, hvis politikerne skal rejse frem og tilbage mellem Inatsisartut og kommunalbestyrelserne. Især forberedelsen til møderne kan blive mangelfuld, hvor politikerne ikke har tid nok til at sætte sig ind i tingene.
Men dobbeltmandater sætter også en brems for at få nye politiske kræfter ind i både Inatsisartut og kommunalbestyrelserne.
- Hvis ikke der var dobbeltmandater, så ville der være mere tid til at inspirere og give plads til de politisk interesserede borgere. Også ville man ikke signalere, at det med at gå ind i politik er stresset og at man skal rejse hele tiden. Det vil måske gøre det mere tiltrækkende for nye kræfter at komme ind i kommunalpolitik eller landspolitik, siger Birger Poppel.
Op til den enkelte
IA’s ungdomsafdeling, Inuusuttut Ataqatigiit, mener tilgengæld, at det er op til den enkelte politiker til at bestemme, om de vil benytte sig af dobbeltmandatet.
- Vi har set, at det godt kan fungere både at være Inatsisartut medlem og kommunalbestyrelsesmedlem. Det må den enkelte politiker vælge, siger Lars Salik Kielsen.
Læs hele sagen:
-
Hver fjerde Inatsisartut-politiker har et dobbeltmandat
-
Inatsisartuni politikerit sisamararterutaat marlunnik qinigaaffeqarput
-
Dobbeltmandater risikerer at svække demokratiet
-
Marlunnik qinigaaffillit tamat oqartussaanerannik innarliisinnaasut
-
IA Nuuk marlunnik qinigaatitaqarusunngilaq
-
IA Nuuk marlunnik qinigaaffeqartitsinngilaq
-
Ingen dobbeltmandater i IA Nuuk
-
Marlunnik qinigaaffeqartut qanoq isumaqarfigaagit?
-
Hvad mener du om dobbeltmandater?
-
Afskaf dobbeltmandater