kommunalvalg 2017
Siumut sætter sig tungt på magten i Kommune Kujalleq
Siumut og Atassut har indgået en aftale, som giver Siumut både posten som borgmester og som 1. viceborgmester. Atassut kommer til at stå i spidsen for et nyt initiativ overfor de unge
Kiista P. Isaksen (S) bliver borgmester Kommune Kujalleq. Det har stået klart siden valgaftenen.
Det bliver dog også et Siumut-medlem, der bliver nummer to i kommunen, idet Simon Simonsen kan tage plads i stolen som 1. viceborgmester. Det oplyser Kiista P. Isaksen til Sermitsiaq.AG.
Bentiaraq Ottosen, der som eneste er valgt for Atassut, får en plads i det magtfulde økonomiudvalg og er dermed med i det politiske maskinrum i kommunen.
LÆS: IA smækker med døren i Kommune Kujalleq
Derudover kommer den unge politiker til at stå i spidsen for et særligt ungdomsudvalg. Med inspiration fra ungdomsparalamentet i Inatsisartut vil unge her kunne komme med deres input tl kommunalbestyrelsen.
Inuit Ataqatigiit har allerede i går meddelt, at de ikke kunne nå til enighed med Siumut og derfor vil være i opposition. Fordelingen i kommunalbestyrelsen betyder, at de er sikre på at få pladsen som 2. viceborgmester.