valg
Siumut-kandidat: Lad os eksportere ferske fiskevarer
Kandidat til Inatsisartut-valget, Ludvig Hansen, mener at Grønland bør eksportere fersk fisk som islændingene
For hvis det kan lade sig gøre i Island, så må det også kunne lade sig gøre fra Grønland.
Det mener Siumuts kandidat til Inatsisartut-valget, Ludvig Hansen.
- I dag bliver vores fisk eksporteret frossent til en lav pris. Og jeg mener, at tiden er inde til, at vi undersøger markedet for eksport af frisk fisk med fly til en god pris, siger Ludvig Hansen og fortsætter:
- For jeg har set at vores naboland, Island, eksporterer ferske fiskevarer i stor stil.
Ludvig Hansen er klar over, at Grønland geografisk ikke kan sammenlignes med Island, og at transportmulighederne heller ikke er det samme her. Men:
- Det er på tide, at vi begynder at undersøge mulighederne. For eksport af ferske fiskevarer kan give bedre vilkår til fiskerne. For hvis det kan lade sig gøre i Island, må det også være muligt for os, siger Ludvig Hansen.