Kangerlussuaq
Siumut i Maniitsoq vil have klarlagt vejprojektet
Ledelsen i Siumuts lokalafdeling undrer sig over, at borgmesteren i Qeqqata Kommunia ikke har infomeret planerne for kommunalbestyrelsen om vejprojektet til Kangerlussuaq
Som Sermitsiaq.AG skrev tidligere på ugen, så sagde borgmester i Qeqqata Kommunia, Malik Berthelsen, at kommunen er klar til at betale 15 millioner kroner årligt de næste 30 år fra egen kasse, hvis det lykkedes kommunen at få bevilling af Naalakkersuisut.
Prisen for vejen bliver mellem 350 og 400 millioner kroner, oplyste Malik Berthelsen. Det er hans håb, at Naalakkersuisut kan hjælpe med at finansiere halvdelen af projektet.
Læs: Drømmen om 150 kilometer grusvej går ind i ny fase
Ikke drøftet i kommunalbestyrelsen
Den udmelding overrasker ledelsen i Siumuts afdeling i Maniitsoq.
- Der har ikke været redegørelser om vejprojektet til Kangerlussuaq i kommunalbestyrelsen. Derfor undrer vi os over, hvorfor borgmesteren nu fremlægger disse oplysninger til medierne, til trods for, at det ikke er blevet drøftet eller taget beslutning om det i kommunalbestyreksen, skriver formanden for Siumut Maniitsoq, Magssanguaq Qujaukitsoq, i et åbent brev til Malik Berthelsen.
Hvis udmeldinger som disse fortsætter udenom kommunalbestyrelsen, vil det være et tegn på, at samarbejdet i kommunalbestyrelsen er gået tabt, skriver Magssanguaq Qujaukitsoq.
- For i samarbejdsaftalen står der allerede, at der skal være nærdemokrati, fælleskab og udvikling, fremhæves det i et åbent brev, hvor der bliver refereret til samarbejdsaftalen, hvor kommunalbestyrelsen vil undersøge mulighederne så tidligt som muligt.
Vi have klarlagt planerne
I det åbne brev fremhæves, at der er flere områder, der har brug for finasiering.
- I de kommende år vil der blive etableret plejehjem i Sisimiut og Maniitsoq, børnehaver, flere forbrændingsanlæg, nye havne, familiecenter i Maniitsoq samt vedligeholdelse af Atuarfik Kilaaseeraq. Alle disse vil koste mange millioner kroner, skriver Siumut i Maniitsoq.
Derfor håber Siumut Maniitsoq på, at udgifterne til borgerne i kommunen vil være så minimalt som muligt.
- Vi vil støtte vejprojektet fuldt ud, når der er blevet klarlagt planerne for projektet, hvor omkostningerne til borgerne er så minimale som muligt, lyder det fra formanden for Maniitsoq Siumut, Magssannguaq Qujaukitsoq.
Læs: Qeqqata Kommunia skal være turistattraktion