Siumut i kommunalbestyrelsen i Sermersooq: Vi skal værne om de grønne områder i Nuuk
Partiet finder, at de private projektansøgninger styrer udviklingen af hovedstaden
En af de største ejendomsudviklere i Nuuk, statsaut. revisor Per Laugesen og Anpartsselskabet af 1/9 2005, planlægger at bygge fem kontorbygninger på Issortarfik i Nuuk, et byggeri på 15.000 kvadratmeter.
I kommunalbestyrelsen i Kommuneqarfik Sermersooq finder projektet støtte fra et flertal, bestående af Inuit Ataqatigiit, Demokraatit og Naleraq, mens Siumuts mindretal afviser byggeriet. Partiet har to grunde til sit nej:
- Siumut ønsker at få belyst, hvordan restarealerne i Nuuk skal udnyttes.
- Siumut ønsker at åbne de ledige arealer i hovedstaden for alle ansøgere.
Oase eller asfalt
Selv om vi bor på verdens største ø, er der pladsmangel i Nuuk.
Private ejendomsudviklere er til stadighed på jagt efter ledige arealer til nye byggeprojekter, men Siumut ønsker at værne om de stadig færre restarealer, så hele byen ikke bliver plastret til med beton og asfalt.
- Vi overlader initiativet til tilfældige ejendomsudviklere, men det skal være befolkningen og kommunen, som bestemmer anvendelsen af de rekreative områder i Nuuk, siger Siumuts medlem af det kommunale udvalg for anlæg og miljø Peter Davidsen til Sermitsiaq.
Siumut foreslår, at befolkningen inddrages i beslutningen om anvendelsen af de grønne områder i Nuuk. Alle kan derefter byde på de områder, som er udlagt til bolig- og erhvervsbyggeri, men skal holde fingrene fra de områder, der befolkningen ønsker fastholdt til rekreative formål.
Det aktuelle projekt ligger på Issortarfik, som for år tilbage var en grøn oase på grænsen mellem Nuuk og Nuussuaq. I dag har en lang række virksomheder kontorer i området, blandt andet KNR og Nukissiorfiit. Per Laugesens kontorbyggeri ligger på det sidste grønne område, omkranset af 400-vejen, Sarfaannguit og Industrivej.
Kommunekassen slipper
En væsentlig del af udviklingen i Nuuk, Nuussuaq og Qinngorput er drevet af projektansøgninger, hvor private aktører præsenterer kommunen for et fikst og færdigt byggeri på et ledigt areal.
Kommunen har ikke råd til at drive udviklingen i hele byen, og de private projektansøgere betaler alle omkostninger – fra kommunalplantillæg over byggemodning til byggeri.
Siumut finder fremgangsmåden problematisk, fordi det oftest er store entreprenørvirksomheder og pengestærke investorer, som står bag projektansøgningerne til kommunen.
- Vi skal ikke lade os styre af nogle enkelte projektansøgere, siger Peter Davidsen.
Per Laugesen oplyser, at han selv skyder 30 millioner kroner i kontorbyggeriet, og hans bankforbindelse, Sparekassen Kronjyllands afdeling i København, kalder projektet for seriøst og realistisk.