Siumut: Grønland har brug for politisk ro og økonomisk stabilitet

- Fordi Grønlands økonomiske situation i dag er sådan, at det er nødvendigt, at vi står sammen. Grønland har brug for politisk ro og økonomisk stabilitet i forhold til erhvervslivet. Fra Siumut har vi gjort det klart, at vi meget gerne ser danske investorer i Grønland.

Sådan lød det blandt andet fra Siumuts folketingsmedlem, Doris Jakobsen, da hun torsdag var på talerstolen i forbindelse med åbningsdebatten i Folketinget.

Læs: IA: Grønland er i en dyb politisk og økonomisk krise

Se billeder: Grønland er i ufrivillig krig sammen med Danmark

Læs: Statsministeren: Vækstfond skal hjælpe hele riget

Her kan du læse hele Doris Jakobsens ordførertale:

’Der er udskrevet valg i Grønland.

De fleste i Danmark har fulgt situationen op til valget, og jeg agter ikke at sige mere om den sag her.

Jeg vil dog gerne understrege, at jeg er glad for at leve i et retssamfund, hvor det får konsekvenser også for ledende politikere, når de ikke har orden i deres bilag.

Sådan er det sket i denne Siumut regering, ligesom det er sket i tidligere Siumut regeringer.
Og det vil også ske i fremtidige regeringer under Siumuts ledelse.

Hvem der skal lede den ny regering vil blive afgjort d. 28. november.

Det vil i høj grad blive vores indenrigspolitiske emner, der afgør det valg.

Derfor forventer jeg ikke, at valget i Grønland vil have en stor indflydelse på arbejdet her i Folketinget.

Også fordi Siumut og IA nu arbejder sammen om den danske finanslov og de grønlandske ønsker til den.

Det er et samarbejde, som jeg håber, vil blive forstærket efter det kommende valg.

Fordi Grønlands økonomiske situation i dag er sådan, at det er nødvendigt, at vi står sammen. Grønland har brug for politisk ro og økonomisk stabilitet i forhold til erhvervslivet.

Fra Siumut har vi gjort det klart, at vi meget gerne ser danske investorer i Grønland. Fordi det giver den største tryghed for os.

Derfor vil vi i Siumut i det kommende folketingsår forsat arbejde på at der skabes nye økonomiske rammer, som kan sikre danske investorer en tryg adgang til Grønland.

Derfor hilser vi også velkommen til statsministerens udmelding i åbningstalen om stærkere samarbejde omkring erhvervsudvikling og en ny måde at bruge den danske vækstfond på.

Enhver forbedring af økonomien i Grønland vil samtidig være til gavn for Danmark – især hvis denne forbedring sker i samarbejde med danske virksomheder og investorer.

Det er trods alt fra Danmark, vi forsat køber langt de fleste varer og tjenesteydelser.

Derfor vil øget vækst i Grønland også kunne aflæses i Danmark.

Siumut vil fortsætte med at arbejde for, at det grønlandske retsvæsen er fuldt på højde med det danske.

Der har gennem de sidste år været for mange problemer med retsvæsenet i Grønland.

En del af dem er heldigvis allerede blevet løst.

Men en række af vores bygder står uden kommunefogeder og detentioner og en række af vores anstalter er nedslidte.

Anstaltsbetjentenes lønninger følger ikke de danske normer.

Der er endda mangel på politihunde flere steder.

Der er fortsat nok at tage fat på, og det vil vi gøre i forbindelse med de kommende finanslovsforhandlinger.

På samme måde vil Siumut fortsat følge udviklingen på beredskabsområdet nøje.

Jeg har flere gange påpeget fordelen ved at forsøge at oprette et frivilligt beredskab i Grønland efter Islandsk forbillede.

Nu afventer vi så den betænkning, der forventes at komme fra forsvarsministeren i december.

Jeg håber på, at der så vil blive åbnet for nye, positive indsatser både på det almindelige beredskab og på muligheden for ordning baseret på frivillig arbejdskraft.

Jeg vil i den sammenhæng gerne oplyse, at der fra Siumut side er et ønske om, at vi får en gennemgribende analyse af, hvor stor overflyvningen af det grønlandske luftrum er, og hvad værdien af denne udgør.

Hvis noget af den værdi kan tilføres Grønland på en forsvarlig måde, er det en indtægt, vi gerne ser drøftet med regeringen.

Jeg har igennem det sidste folketingsår forsøgt at få klarhed over, hvad det såkaldte ”Projekt Iceworm” og den dertilhørende station ”Camp Century” har efterladt under vores indlandsis.

Jeg tror, den danske regering er mere tryg ved de oplysninger, de har kunnet fremskaffe om det, end vi er i Grønland.

I det hele taget tror jeg godt, vi kunne bruge en fornyet undersøgelse af, hvad USA's militære brug af Grønland har medført på længere sigt.

Spørgsmålene omkring den amerikanske militære aktivitet i Grønland, som sker den dag i dag, vil også fortsætte med at melde sig.

Siumut vil fortsætte med at sikre, at der er fuld indsigt i hvad det medfører for vores skrøbelige miljø – også efter aktiviteterne er ophørt.

Efter Siumuts mening, bør vores samarbejde med USA i øvrigt ikke indskrænke sig til at modtage de efterladenskaber, deres militære aktiviteter har givet os.

Vi bør gå ind i et tættere samarbejde med USA omkring udviklingen af det arktiske område.

USA er i fuld gang med at udvikle og implementere deres arktiske strategi, og Danmark bør forsøge at bruge dette til et øget samarbejde på såvel beredskabsområdet som på klima- og erhvervsområdet i hele Arktis sammen med USA.

Det er Siumuts opfattelse, at de ønsker, vores parti altid har udtrykt omkring selvstændighed for Grønland, alt for ofte bliver misforstået i Danmark.

Vi har fra denne talerstol igen og igen peget på den internationale ordning, der hedder Free Association som modellen for den form for selvstændighed, vi helst ser realiseret.

Det er en model, der er anerkendt af FN.

Det er en model, hvor Grønland vil få retten til selv at optræde i de internationale sammenhænge, vi ønsker som f.eks. OL og IWC - samtidig med at vi stadig er i et fællesskab med Danmark.

Det er en model, hvor vi kan bibeholde det danske kongehus i Grønland.

Det er en model, hvor vi kan bibeholde samarbejdet med Danmark om forsvars – og udenrigspolitik.

Det er en model, hvor Grønland ville kunne indgå i en række af de FN organisationer, der hjælper til at udvikle nye stater til økonomisk selvbårne enheder – uden at slippe samarbejdet med Danmark.

Det er en model, der ville kunne give det grønlandske folk den følelse af identitetsmæssig befrielse, som de gentagne ønsker om et selvstændigt Grønland først og fremmest er et udtryk for.

Det er en model, som både New Zealand, Holland og USA med held har brugt i forhold til deres tidligere oversøiske områder med etnisk, kulturel og historisk egenart.

Siumut vil gerne opfordre til, at vi sammen med de danske partier bruger den kommende tid på at undersøge denne model nøjere.

Fordi den på en gang kan gøre Grønland til en anerkendt selvstændig aktør i det globale samfund og samtidig fastholde det samarbejde, Danmark og Grønland har bygget op gennem vores fælles historie.

Jeg vil gerne slutte af med at takke for de mange resultater, der er opnået for Grønland under den siddende regering.

Det er min opfattelse, at samarbejdet mellem Grønland og Danmark sjældent har været bedre, end det er i dag.

Vi har set det på det kirkelige område, hvor vi har fået en grønlandsk præst ansat i det danske system - og nu overvejes der yderligere forbedringer for den grønlandske menighed her i landet.

Vi har set det på det sociale område, hvor vi har fået en række satspuljemidler til grønlandske formål gjort permanente - og nu arbejdes der på en landsdækkende strategi for herboende udsatte grønlændere.

Vi har set det på retsområdet, hvor der er grebet ind overfor ventelister til anstalterne i Grønland - og nu nedbringes de mange sager ved retten, der ellers truede hele det grønlandske retssystem.

Vi har set det ved villigheden til at støtte den arktiske forskning med nye midler.

Vi har set det i ønsket om at forstærke beredskabet i Grønland.

Vi har set det med lovgivningen for de juridiske faderløse i Grønland.

Og sidst med ikke mindst har vi set det i forbindelse med den fælles indsats i Den Internationale Hvalfangstkommission

En indsats, der nu har ført til, at Grønland har opnået den retfærdige kvote, som vi før blev nægtet.

Derfor vil Siumut fortsat støtte den siddende regering.

Og i det kommende valgår vil Siumut fortsætte det tætte samarbejde med Socialdemokraterne.

Fordi det har været et samarbejde, som klart har været til stor gavn for både Grønland og for de grønlændere, der bor i Danmark.

Men vi er fortsat et selvstændigt parti. Også i Danmark’, sagde Siumuts folketingsmedlem, Doris Jakobsen.

Læs hendes ordførertale på grønlandsk via pdf-filen til højre for artiklen længere oppe