Siumut afviser at gå i koalition med IA

Koalitionen slår sprækker, og med en enkelt dag til efterårssamlingen begynder, er der endnu ingen meldinger om eventuelle konsekvenser omkring Broberg-sagen.

Offentliggjort

Det er ikke indbydende at skulle komme ind og samle en koalitions vaklende korthus sammen. Det mener Siumuts formand, Erik Jensen, der har svært ved at se sit parti i et koalitionssamarbejde med IA.

KNR skriver, at Erik Jensen ikke afviser at indgå i en koalition, men overfor Sermitsiaq.AG afviser han en koalition med IA.

Direkte adspurgt, om han er blevet spurgt af IA om et muligt samarbejde i koalitionen, siger han nej.

Og han forventer ikke, at Inuit Ataqatigiit vil byde Siumut op til dans i koalitionen.

- Og sådan som det ser ud nu, hvor koalitionen virker splittet, sætter jeg et stort spørgsmålstegn ved et muligt samarbejde med koalitionen, siger Erik Jensen til Sermitsiaq.AG.

Hver sin side af politik

Formanden for Naalakkersuisut har måttet udsende et dementi omkring Naalakkersuisoq for udenrigsanliggender, Pele Broberg (N) udtalelser til den danske avis Berlingske omkring spørgsmålet om hvem, der kan have ret til at stemme om selvstændighed i Grønland. Ved IA´s landsmøde i den forgangne weekend blev der også nævnt en mulighed for rokade i naalakkersuisut, men siden er der ikke sket mere i sagen.

Det er ikke uset, at Inuit Ataqatigiit og Siumut danner koalition sammen. Sidst var det i 2016, hvor Siumut, IA og Naleraq dannede koalition sammen.

- Jeg har svært ved at forestille mig et samarbejde i en koalition. Vi har for forskellige politiske synspunkter, på hvordan arbejdet skal klares. Hvis der skal være et samarbejde nu, skal en stor kamel sluges først, siger Erik Jensen.

Han fortæller om flere emner, som partierne ikke er enige om, hvordan de skal håndteres.

- Indenfor erhverv, fiskeri og økonomisk udviklende muligheder er vi forskellige samt ved spørgsmålet om, hvor hurtigt landet skal blive selvstændig og spørgsmålet omkring råstofprojekter, ikke kun omkring uran, fortæller Siumut-formanden.

Powered by Labrador CMS