Sisimiut: Ny kirkegård taget i brug

Når man kører eller går forbi den nye kirkegård på vejen mod lufthavnen i Sisimiut, kan man se et enkelt kors. Kirkegården blev nemlig indviet søndag, da hidtidige kirkegård i byen er næsten fuld.

Offentliggjort

Dem, der ikke har reserveret en grav på kirkegården i Sisimiut, kan nu regne med at blive begravet på den nye kirkegård ved vejen mod lufthavnen.

Den nuværende kirkegård er nemlig næsten fyldt med grave, og derfor blev den nye kirkegård indviet søndag i forbindelse med en begravelse.

- Kirkegården i byen er nu næsten fuld. En lille del, som er tilbage, har en frosset jord, som er mudret, når det tør.

- Der er dog stadig plads til dem, der har reserveret grav, fortæller præsten i Sisimiut, Paulus Christensen.

Den nye kirkegård blev indviet i går kl. 13.00 i forbindelse med en begravelse. To præster i Sisimiut, en kateket, menigheden og borgere var med til indvielsen.

Der var kaffemik i SØMA efter begravelsen og indvielsen.

Powered by Labrador CMS