Sirius begynder patruljering

Slædepatruljen Sirius er startet på sin patruljering, nu hvor lyset er på vej tilbage i Nord- og Nordøstgrønland. Se fotogalleri

Foto: Forsvaret Grønlands Kommando
Offentliggjort

Slædepatruljen SIRIUS begyndte den 20. januar forårets slædepatruljering, hvor SIRIUS slædehold i cirka fire en halv måned vil være på patruljering i fjorde og dale langs den 2100 km lange kyststrækning i Nord og Nordøstgrønland.

Isen i fjordene og sneen på land synes i store træk at være normal for årstiden, skriver forsvaret.dk.

I 2009 gennemførte de seks slædehold fra Slædepatruljen SIRIUS en samlet slædepatruljering på 17.678 km.

På Forsvarets station i Mestersvig, startede SIRIUSforskole d. 4. februar op på vintertræning, såkaldt arktisk træning.

Her skal forskolens syv elever i fire uger lære at stå på ski, lære om færden i arktisk og overlevelse. På sidste del af kurset skal eleverne gennemføre et 100 km. skiløb, ligesom eleverne med skal en tur i vandet for at simulere forholdene i det tilfælde, at de går gennem isen.

Powered by Labrador CMS