Siku kan være vores papgrandfætter

I disse dage, hvor en lille nyfødt isbjørneunge, Siku, bliver stærk omtalt verden over, og det forlyder, at den netop har fået øjne, kan se selv, er et gammel fotografi fundet frem med samme tema - ikke af én, men af to isbjørneunger, der også blev opfostret af mennesker.

Det forlyder, at Henrik Høegh, som var med til at etablere Ittoqqortoormiit (dengang Scoresbysund, red.), engang for cirka 75 år siden, en vinterdag i nærheden af Ittoqqortoormiit, pludselig blev angrebet af en rasende isbjørn, hvor det pludselig gjaldt hans eller isbjørnens liv. Henrik Høegh havde heldigvis en riffel med, som man bør i disse egne. Henrik Høegh fik nedlagt den rasende isbjørn, og undrede sig over isbjørnens pludselige og aggressive angreb, for normal lyder det, at isbjørne ved, at når sådanne væsener på to ben med en stok kommer, skal den holde sig væk.

Det kunne være en desperat, sulten gammel bjørn eller en moder med nyfødte unge eller unger. Det viste sig at være det sidste, så Henrik Høegh så sig omkring og fandt to nyfødte isbjørneunger. Han tog dem med hjem til familien, hvor børnene, blandt andre Peter Thaarup Høegh er en af sønnerne. Familien tog sig af de nyfødte isbjørneunger, så de overlevede uden moderen.

Men da de på et tidspunkt blev for store og stærke og kom i besiddelse af farlige instinkter, valgte familien af komme af dem de to bjørneunger. De kom i zoologisk have i København, og de skulle således være stamfædre til mange andre isbjørne i verdens zoologiske haver, så Siku kan være vores papgrandfætter, ligesom Knut i Berlin og Milak i Aalborg Zoo.

Der var jo endnu ikke internet og satellitter dengang - forresten slet ikke fjernsyn.