SIK's feriefond betaler 469 familiers ferierejse

Der har været 3912 ansøgninger til lønmodtagerorganisation SIK's feriefond

Offentliggjort

SIK’s feriefond

Formålet med SIK’s fond er at betale billetudgifter ved ferierejse til lønmodtagere. Hvis man skal komme i betragtning, skal man være ansat på SIK-overenskomst og arbejdsgive-ren skal være bidragsyder til fonden. Og for at sikre, at flere kan få glæde af fonden, er der en regel om, at man ikke kan deltage i lodtrækningen, hvis man inden¬ for de sidste fi-re år er blevet udtrukket.

Kilde: SIK

469 familier kan se frem til en betalt ferierejse af SIK's feriefond næste år.

Det skriver lønmodtagerorganisationen i en pressemeddelelse.

- SIK modtog i ansøgningsperioden mellem 1. maj og 1. august i alt 3912 ansøgninger. Heraf var 3098 ansøgninger gyldige efter fondens regler. Resten var ugyldige af forskellige grunde, herunder at ansøger har været udtrukket inden for de sidste fire år, meddeles det.

Udtrækningen skete på SIK-huset i Nuuk af tre lokale tillidsrepræsentanter.

- Svarbrevene om, at man er udtrukket, er blevet afsendt til de rette vedkommende, lyder det fra SIK.

Powered by Labrador CMS