SIK stærkt imod brugerbetaling på sundhed

SIK's hovebestyrelse, der holder møde i Qaqortoq, kan under ingen omstændigheder tilslutte sig ideen om brugerbetaling i forbindelse med selvforskyldte sygdomme.

- Det er en kendsgerning at de fleste SIK-medlemmer tilhører gruppen med de laveste indtægter. Denne gruppe er dagligt og ufrivilligt henvist til usund og næringsfattig kost, da lønnen ikke altid rækker til sunde madvarer.

- Så længe det ikke er muligt at identificere klart hvilke sygdomme, der er selvforskyldte og hvilke forskellige konkrete sygdomme der er på tale, er det helt ude af trit med virkeligheden blot at sige, at dette blot er et debatoplæg, skriver hovedbestyrelsen i en kommentar til debatten om brugerbetaling på selvforskyldte sygdom, som landsstyreformand Hans Enoksen er ophavsmand til.

SIK vil ikke acceptere nogen former for brugerbetaling i forbindelse med selvforskyldte sygdomme, sålænge det ikke identificeres, hvilke sygdomme der er på tale.

Powered by Labrador CMS