Signalpistol til Ittoqqortoormiit forsinket på grund af kludder med leveringen

En signalpistol til at skræmme isbjørne har hidtil kun været brugt en enkelt gang, da den først blev leveret i august sidste år

Offentliggjort

I 2018 skulle en forsøgsordning med en signalpistol til at skræmme isbjørne være startet i Ittoqqortoormiit. Men der gik kludder i leveringen. Det fremgår af et svar på et §37-spørgsmål far Sofia Geisler (IA).

- Signalpistolen er dog først kommet jagtbetjenten i Ittoqqortoormiit i hænde i august, 2019 og ikke i 2018 som ellers planlagt, skriver naalakkersuisoq for fiskeri og fangst, Jens Immanuelsen (S) i sit svar.

- Dette skyldes at pistolen i første omgang blev leveret til Nuuk, hvorefter vi måtte afvente næste skib til bestemmelsesstedet, da den slags varer ikke kan transporteres med fly.

- Af samme årsag kan der endnu ikke redegøres endeligt for resultaterne eller effekten af forsøgsordningen. Foreløbigt kan der dog berettes om positiv effekt af signalpistol, der ved en enkelt lejlighed er benyttet af jagtbetjenten i Ittoqqortoormiit.

- Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug ser positivt på den foreløbige tilbagemelding, og arbejder videre med forsøgsordningen og den løbende evaluering heraf.

Powered by Labrador CMS