SF kræver aktiv indsats for grønlandske børn

Grønlandske børn, som går sultne i seng, eller får småjobs, så de kan bidrage til familiens økonomi, er ikke noget, Danmark bare kan se på fra sidelinjen.

Tværtimod skal vi gå aktivt ind i arbejdet for de grønlandske børns vilkår. Det siger SFs socialordfører Pernille Vigsø Bagge, efter at en rapport fra det grønlandske Videnscenter om Børn og Unge (MIPI) viser, at ni procent af de grønlandske børn lever i såkaldt relativ fattigdom. Det er langt flere end i de øvrige nordiske lande, hvor det gælder for tre-fire procent af børnene.

- Vi har en kæmpe forpligtelse fra dansk side overfor de her børn. Vi må være lige så optaget af at bryde den negative sociale arv i Grønland som herhjemme. Vi har også medansvar for elendigheden, siger hun.

Ansvaret for det sociale område i Grønland ligger ellers hos det grønlandske hjemmestyre. Det har hjemmestyret selv bedt om. Men børnene skal ikke blive ofre i et spil om, hvem der har ansvaret, mener socialordføreren.

- Jeg støtter op om alt det, grønlænderne selv har lyst til at bære, men i det her tilfælde må vi gå ind og støtte massivt, særligt med al den viden vi har om, hvad der virker på det her område. Det er ikke et spørgsmål om at overtrumfe hjemmestyret, det er et spørgsmål om at hjælpe, siger Vigsø Bagge.

Men hendes radikale pendant, Elsebeth Gerner Nielsen, mener ikke, at man fra dansk side skal blande sig i noget, som grønlænderne selv har ønsket at få ansvaret for. Selvom Danmark historisk set har et ansvar for udviklingen i Grønland, er det vigtigt at respektere ønsket om at klare socialområdet selv.

- Jeg er overbevist om, at politikerne i Grønland vil se på den rapport med alvor, og så er der jo al mulig erfaring at hente både fra Danmark og andre nordiske lande. Jeg vil opfordre til, at man tager en diskussion i Nordisk Råd om, hvorvidt man kan gå ind og understøtte udviklingen i Grønland, siger hun.

Fattigdommen i Grønland betyder, at børnene mangler helt basale fornødenheder som mad og tøj. Det fortæller antropolog Sissel Lea Nielsen, som er en af forfatterne bag rapporten: Fattige børn i Grønland.

- Overordnet kan man se, at disse børn oplever en række materielle og sociale afsavn i hverdagen. Det kommer blandt andet til udtryk ved, at forældrene ikke har råd til at lade børnene deltage i fritidsaktiviteter og socialt liv på lige fod med andre børn. Men det drejer sig også om helt basale fornødenheder som mad og tøj, siger Sissel Lea Nielsen til Ritzau.

Hun har været hovedforfatter på rapportens første del, som blev offentliggjort i maj. Her blev familier, som modtager sociale ydelser - også kaldet trangsvurderet hjælp - interviewet om deres situation. 39 procent af de grønlandske børns familier får trangsvurderet hjælp.

- Børnene tackler fattigdommen på meget forskellige måder. Der er nogen, som forsøger at få et fritidsjob, så de kan hjælpe familien økonomisk og skaffe mad på bordet. Der er også den gruppe af børn, som håndterer situationen mere passivt. Mange af disse børn oplever apati i forhold til fremtiden - de har simpelthen ingen drømme for fremtiden, siger Sissel Lea Nielsen.