Set over 65 år: Hvem bejlede mest til Grønland?

Tidligere statsminister Jens Otto Kragh fra Socialdemokratiet måtte grave dybt i gaveposen og give Grønland en hel ministerpost i 1971, for at han kunne få magten.

En lignende nordatlantisk gavebod er tæt på at kunne genåbne, da de seneste ugers meningsmålinger fra Danmark er uhyggeligt tætte, lyder det fra to historikere, som Sermitsiaq.AG har drøftet scenarierne med.

Mere magt nordpå
- Generelt må man sige, at både Socialdemokraterne og de borgerlige har været enige om, at Grønland langsomt skulle have mere og mere at skulle have sagt. Det har der været fælles fodslag om, siger historielektor på Københavns Universitet Lars Hovbakke Sørensen.

- Tidligere var Socialdemokraterne bedst til det, men de seneste par år er blå blok rykket i front.

Ser man tilbage på udviklingen gennem årene, så er der kommet godbidder og indflydelse i en øget omfang fra både borgerlig og socialdemokratisk hånd flere gange direkte sammenfaldende med regeringsvalgene.

Læs: Thorning og Løkke vil åbne for gavepose

Socialdemokraterne lagde ud i 1948 under Hans Hedtoft med at nedsætte Grønlandskommissionen med fire grønlandske medlemmer. Den lagde retningen for hvad der senere endte med at blive den største enkeltinvestering i Grønland nogensinde.

Senere i i 1971 var det også Socialdemokraterne, der lovede Knud Hertling som grønlandsk medlem af Folketinget (født i Paamiut red.) at blive grønlandsminister.

Dette afgjorde sandsynligvis valget, da Grønlands indflydelse nu hældede mod rød blok.

Mange røde plusser
Socialdemokratiet (eller Socialdemokraterne, som de hedder i dag red.) var også dem, der indførte hjemmestyre i 1979 under Anker Jørgensen.

De borgerliges pluspoint i nordatlantisk politik starter for alvor i firserne og starthalvfemserne under Poul Schlüter. Den konservative statsminister overlod færingene rettighederne til deres egen undergrund.

Her kom der et nordatlantisk plus i den borgerlige bog.

I 1998 blev Poul Nyrup Rasmussen reddet på stregen af de færøske partikammerater i Sambandspartiet, da valget blev afgjort med et mandat og 176 færøske stemmer.

Nyrups dyre gave
Esbjergenseren Nyrup gav også som statsminister en slags undskyldning for Thule-forflytningen i 1953, siger historiker og medlem af Forsoningskommissionen Jens Heinrich.

Qaanaaq fik af Socialdemokraterne en lufthavn, der kostede over 100 millioner kroner.

I de seneste år har de danske farver i Grønlands favør skiftet.

- Blå blok tog med Anders Fogh og Lars Løkke en styring til stor fordel for Grønland, siger Jens Heinrich med henvisning til selvstyreaftalen i 2009.

Hjalp med grønlandsk kernesag
- Venstres Lars Løkke Rasmussen var også manden bag roret, dengang udredning om de juridisk faderløse blev besluttet i 2010, husker historikeren på.

Der er faktisk langt mellem gaverne fra den røde blok i Danmark på det seneste.

- De meget grønlandspositive toner fra udenrigsminister, Martin Lidegaard fra Radikale Venstre, er måske den eneste undtagelse her, siger Jens Heinrich.

Alt er endnu åbent for Grønland og Færøerne - og i endnu højere grad, hvis folketingsvalget på torsdag bliver tæt løb, som det tyder på.

Lige nu lader det til, at Færøerne vælger en blå og en rød politiker til Folketinget, mens de to største partier herhjemme begge traditionelt er røde og vil være bedst til mode ved at pege på Helle Thorning-Schmidt som næste statsminister.

Læs: Thorning og Løkke vil åbne for gavepose

Kilder: Historikere Jens Heinrich og Lars Hovbakke Sørensen, samt Berlingske og Wikipedia