Siden fulgte en række gentagelser af samme budskab, herunder den mundrette: ”We have to have it”, som Trump sagde i et radiointerview, kort før vicepræsident J.D. Vance landede på Pituffik Space Base i slutningen af marts.
Siden da har den amerikanske præsident dog haft andre sager at tage sig af: Ukraine-krigen, Israel-Palæstina-konflikten og forhandlinger med verdens lande om nye toldsatser, som ventes at ramme over 60 lande ekstra hårdt. EU og syv andre lande nåede lige at indgå en handelsaftale inden for den deadline, som Trump selv havde sat.
Siden fulgte en række gentagelser af samme budskab, herunder den mundrette: ”We have to have it”, som Trump sagde i et radiointerview, kort før vicepræsident J.D. Vance landede på Pituffik Space Base i slutningen af marts.
SERMITSIAQ MENER
Dette er en leder fra Sermitsiaq.
Siden da har den amerikanske præsident dog haft andre sager at tage sig af: Ukraine-krigen, Israel-Palæstina-konflikten og forhandlinger med verdens lande om nye toldsatser, som ventes at ramme over 60 lande ekstra hårdt. EU og syv andre lande nåede lige at indgå en handelsaftale inden for den deadline, som Trump selv havde sat.
De fleste eksperter er enige om, at aftalen ikke er lige så god for Europa, som den er for USA. Samtidig har de europæiske lande også indvilget i at købe våben fra USA, som så sendes til Ukraine. Det er betingelsen for, at USA fortsat bakker op om NATO. ”Beskyttelsespenge”, udtalte en ekspert, og det er formentlig ikke helt forkert. Vi er alle afhængige af USA’s beskyttelse.
Det er med andre ord den amerikanske præsident, der sætter betingelserne. Verdens mægtigste mand har det forhandlingsmæssige overtag.
I forhold til Grønland, så var hans udspil i december chokerende. Men den førte også til øjeblikkelig handling. Den danske regering indrømmede, at den havde sovet i timen og afsatte straks milliarder til droner og overvågningsfly og andet isenkram. Og NATO fulgte op med nye styrkemål for alliancen, som indebærer en historisk oprustning af hele Europa og et øget fokus på Arktis. Billeder af soldater på øvelse i Grønland blev sprøjtet ud fra Forsvarets sociale medieplatforme med det ene formål – at sende et signal over Atlanten om, at Danmark selvfølgelig er til stede i Grønland, og at Danmark er en god allieret til USA.
Samtidig var meldingen fra Naalakkersuisut og medlemmerne af Inatsisartut til USA klar. Vi vil ikke overtages, og vi accepterer ikke tonen fra den amerikanske præsident. Den franske præsident Macron gav sin uforbeholdne støtte til Grønland med sit besøg i juni, og siden fulgte en delegation af EU-ambassadører og senest 22 medlemmer fra den amerikanske tænketank Council on Foreign Relations, der vel at mærke ikke repræsenterer Trump-administrationen.
Spørgsmålet er dog om Trump har fulgt med i, hvad der er sat i værk i forhold til Grønland de seneste måneder, og om det har en betydning i forhold til en mulig kommende forhandling mellem USA, Grønland og Danmark. Og hvad er det egentlig vi skal forhandle med USA om? Vi er sat i en ulidelig venteposition, som formentlig er en del af Trumps strategiske spil.
Trump er kendt for at være vedholdende, og han har ikke glemt Grønland. Spørgsmålet er, om vi er klar?
