byudvikling
Sermersooq-rådgiver risikerer erstatningskrav i Danmark
Frederikssund Kommune vil nu lave en tilbundsgående undersøgelse af det kollapsede byudviklingsprojekt Vinge. Blandt andet skal Per Bendix Consults rolle i sagen undersøges.
Det var meningen, at der skulle bygges en helt ny by i Frederiksund, kaldet Vinge. Men hele projektet er kollapset og kommune står tilbage med en stor regning.
Nu iværksætter Frederikssund Kommune en tilbundsgående undersøgelse af, hvordan det kunne komme sе vidt, det skriver Frederiksborg Amtsavis.
Blandt andet vil man have svar på, om kommunens rådgivere under hele Vinge-forløbet, Per Bendix Consult og advokatfirmaet Horten, har varetaget kommunens interesser på bedste vis.
LÆS OGSÅ: Byudviklingsprojekt forgælder kommune
- Jeg tror, at vores rådgivere burde have haft mulighed for at have reageret tidligere, så vi ikke var havnet, hvor vi er i dag, siger borgmester John Schmidt Andersen (V) til Frederikborg Amtsavis.
Borgmesteren siger til avisen, at han tror, at der bliver tale om et krav om ertstatning til rådgiverne
Per Bendix har været hyret af Kommuneqarfik Sermersooq som rådgiver i forbindelse med Siorarsiorfik-projektet.