Sermersooq

Sermersooq og Lyngby-Taarbæk indgår skilsmisse

De to kommuner stopper venskabsbyaftale

Parterne skilles i mindelighed
Offentliggjort

De administrative ledelser i Kommuneqarfik Sermersooq og Lyngby-Taarbæk Kommune har besluttet at afslutte venskabsbyaftalen mellem de to kommuner. Det oplyser Kommuneqarfik Sermersooq.

Gensidig forståelse
Det sker i gensidig forståelse, da den øverste administrative ledelse i begge kommuner er enige i, at aftalen ikke længere tjener et egentligt formål, og at det derfor ikke giver mening at forny den.

Formel aftale
- Aftalen var de seneste år mere af formel karakter. Så under hensyntagen til og i respekt for, at alle kommuner i disse år optimerer arbejdet og indsatser på alle områder - også venskabsbysamarbejder - var det den eneste fornuftige beslutning, fremhæver borgmester Asii Chemnitz Narup (IA) i en pressemeddelelse.

Venskabsbysamarbejdet har betydet, at Lyngby-Taarbæk Kommune traditionelt har doneret et stort juletræ til Nuuks centrum.

Powered by Labrador CMS